Del på Facebook   Print siden

Geotekniske boringer og pumpeforsøg i Nordjylland

Nordjyllandidag
Søndag 29. januar 2023 kl. 15:00

Geotekniske boringer og pumpeforsøg i Nordjylland
Nogle af boringerne blev udført med et boreværk monteret på en terrængående lastbil. Foto: Vejdirektoratet.


Hvis du bor eller færdes omkring Universitetsboulevarden og Hadsund Landevej i Aalborg Øst, har du måske spottet nogle store maskiner i grøftekanten. De har siden december været i gang med at bore dybe huller, så der kan tages jordbundsprøver.

Jordprøverne skal bruges til videre analyse, inden Vejdirektoratet går i gang med ombygningen af de to store veje i 2024.

Projektleder Peter Lund Hansen, Vejdirektoratet, siger:
”Jordbund, grundvand og eventuel forurening har stor betydning, når vi planlægger vores anlægsprojekter. Det er derfor et vigtigt arbejde, vi nu er ved at afslutte. Boringerne er med til at give os et bedre kendskab til den jord, vi skal bygge ovenpå og bruges også til at fastslå, hvor grundvandsspejlet er, så vi kan undgå for meget grundvand i anlægsfasen og sikre mod oversvømmelser i fremtiden.”

Langs Universitetsboulevarden har en række boreværker i knap to måneder boret 3-15 meter dybe huller omkring de fem kryds, som skal ombygges til signalanlæg. Derudover har de boret langs Hadsund Landevej, der skal udvides fra to til fire spor. Ligeledes er der boret på den dæmning, hvor en ny cykelsti skal føre cyklister sikkert til Nyt Aalborg Universitetshospital.

65 huller blev det til. Og så er et større pumpeforsøg også i gang i krydset mellem Universitetsboulevarden og Hadsund Landevej. Forsøget skal give Vejdirektoratet viden om grundvandsforholdene på stedet, hvor en ny stitunnel skal føres under vejen.

Vejdirektoratet forventer, at de geotekniske undersøgelser er afsluttet i starten af februar. Selve ombygningen forventes at gå i gang i foråret 2024 og være afsluttet i efteråret 2025.

Kilde: Vejdirektoratet


© Copyright 2023 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Nordjyllandidag

94 ud af 100 er glade for hospitalspersonalet
94 ud af 100 er glade for hospitalspersonalet
Nordjyllandidag
Større ulykke i Aalestrup - det er blot en øvelse
Større ulykke i Aalestrup - det er blot en øvelse
Nordjyllandidag
I Nordjylland er kræftpakkeforløb helt i top
I Nordjylland er kræftpakkeforløb helt i top
Nordjyllandidag
Rejs med expresbus for kun 30 kr
Rejs med expresbus for kun 30 kr
Nordjyllandidag
66-årig kvinde fundet død i Bindslev
66-årig kvinde fundet død i Bindslev
Nordjyllandidag
Nye besparelser i den kollektive trafik
Nye besparelser i den kollektive trafik
Nordjyllandidag
Hold øje med værktøj med initialerne MMH
Hold øje med værktøj med initialerne MMH
Nordjyllandidag
Nordjyllands Politi søger vidner til ulykke med spøgelsesbilist
Nordjyllands Politi søger vidner til ulykke med spøgelsesbilist
Nordjyllandidag
DM-ugen i Aalborg udvider med ni sportsgrene
DM-ugen i Aalborg udvider med ni sportsgrene
Nordjyllandidag
Geotekniske boringer og pumpeforsøg i Nordjylland
Geotekniske boringer og pumpeforsøg i Nordjylland
Nordjyllandidag


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required