Alarm 112

Georg Jensen smykker og udenlandsk valuta stjålet i Stenild

Georg Jensen smykker og udenlandsk valuta stjålet i Stenild

Redaktion
Af Redaktion 16. august 2022

Af Lone K. Hansen

Nordjyllands Politi har fået en anmeldelse om indbrud i en villa på Løgstørvej i Stenild ved Hobro.

Indbruddet skete i perioden fra fredag d. 12. august kl. 19 til lørdag kl. 9.40.

Gerningspersoner var formentlig kommet ind ved at bryde et vindue op til køkkenet.

Hele huset var gennemrodet, og der blev bl.a. stjålet Georg Jensen smykker og udenlandsk valuta. Der er endnu ikke overblik over om der blev stjålet andet ved indbruddet.

Har du set eller hørt noget mistænkeligt på Løgstørvej i Stenild – kan du kontakte Nordjyllands Politi på 114.

##58067##