Alarm 112

Frontalt sammenstød på Borgergade

Redaktion
Af Redaktion 3. maj 2023

Sidst på eftermiddagen i går ramlede to personbiler sammen på Borgergade i Stenild. Heldigvis kunne de to implicerede selv komme ud af bilerne uden personskade.

– Der var kun en fører i hver bil, og de var heldigvis begge vågne og kommet ud. Kvinden i den ene bil klagede lidt over smerter i hofte eller ben, men det var heldigvis den eneste eventuelle skade ved sammenstødet, oplyser politiassistent Anders Kammer fra Nordjyllands Politi i Hobro.

Årsagen til sammenstødet er endnu uvis. Førerne af de to køretøjer var henholdsvis en 27-årig mand og en 27-årig kvinde.