Rebild og omegn

Fra hvidt til sort

.Af Helle Schiønning Det er første gang i klubbens historie, at der er medlemmer, som har trænet sig op hele vejen fra hvidt til sort bælte, fortæller Anne Mette Welling. Lørdag den 23. September mødte Laura Bols, 14 år, sammen med Laura Bang, 16 år, og Lauras far Mads Bang op i Ølstykke Taekwondo Klub.De […]

Fra hvidt til sort
9. oktober 2017
Af Redaktion

.
Af Helle Schiønning

Det er første gang i klubbens historie, at der er medlemmer, som har trænet sig op hele vejen fra hvidt til sort bælte, fortæller Anne Mette Welling.

Lørdag den 23. September mødte Laura Bols, 14 år, sammen med Laura Bang, 16 år, og Lauras far Mads Bang op i Ølstykke Taekwondo Klub.
De skulle alle tre til dangraduering i sort bælte, og det var en dag, som satte et foreløbigt punktum for en lang rejse for dem.

– Jeg var nervøs, men jeg havde styr på mine ting, fortæller Laura Bols.

– Det var en blodig graduering. De fik skader på knæene, da de sparkede brædder over, fortæller Mette Bols, mor til Laura. Og fortæller videre:
– Der er ikke nogen der er med på en fribillet. De står i en eksamenssituation, og de er pressede.
– Vi var med som tilskuere, og vi har aldrig oplevet noget lignende. I halvanden time var der en kort pause, og så ind igen. Selv om Laura kun er 14 år, er det hendes egen fortjeneste. Hun har selv gjort arbejdet, og det er en gave hun har givet sig selv.

Forud for Dangradueringen havde de tre medlemmer i Rebild Taekwondoklub været til to fortræninger, blandt andet en skriftlig eksamen, som skulle bestås for at gå videre til selve gradueringen.

– Vi skrev en afhandling om, hvordan Um og Yang har indflydelse på vores liv. Opgaven skulle vi aflevere og forsvare for at gå videre, fortæller Laura Bols, som har trænet kampsporten taekwondo siden hun var 5 år gammel.
– Til Dangradueringen skulle vi vise teknikker og fysiske øvelser. Den gradueringsansvarlige i Ølstykke Taekwondoklub elsker koreanske ord, så vi blev også hørt i ord.

Mads Bang og hans datter, Laura Bang, havde forberedt sig hele sommerferien:
– Vi stod op hver dag kl. 8.00. Vi startede ud med løbetræning, styrketræning, og til sidst trænede vi forskellige taekwondoteknikker. Vi gjorde det her sammen, og vi pressede os selv for at kunne gå op til sort bælte. Jeg tror de fleste gerne vil gøre noget sammen med deres børn, og det her har været vores projekt og rejse sammen. Laura Bang nikker bekræftende til sin far.

-Jeg er så glad, for det er noget jeg altid gerne ville når det nu er en mulighed, er det noget af det fedeste, slutter Laura Bols.

Laura og Mads Bang modtog sort bælte , og Laura Bols modtog Poom-bælte, som er halvt sort og halvt rødt. Det svarer til sort , og det bliver konverteret til et helt sort bælte, den dag hun fylder 15 år.

Kenneth Posselt som er træner i Rebild Taekwondoklub blev også fejret for sin beståede Dangraduering i kampsporten Hapkido.
Rebild Taekwondo Klub afholdt efterfølgende en reception for alle fire, som blev fejret med gaver, boblevand og taler.

Nyt partnerskab skal forstærke Rold Skov Golfklub

Læs også: Nyt partnerskab skal forstærke Rold Skov Golfklub

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler