.
Af: Ronni Bom
Forslaget om forbedret lokaltrafik var på dagsordenen på byrådsmødet den 25 januar. anmodede på vegne af Venstre at indsættelse af ringbus blev taget op på mødet.
Venstre vil have en ringbus omkring Terndrup
Ringbussen ville kunne skabe en fast forbindelse til Terndrup Busterminal, og ville gøre det lettere for borgere fra Solbjerg og Bælum at benytte det offentlige transport til at komme til og fra Aalborg eller Randers på de mest gængse tidspunkter.
Den nye ringbus som indtil nu har fået rutenummer 382 ekstra, er tænkt at skulle hjælpe de godt 50 unge mellem 16 og 23 nå at møde i skole til tiden.
Foruden morgenkørsel og ligeledes eftermiddagskørsel er det også foreslået at bussen kører midt på dagen, så der er mulighed for at benytte bussen til intern transport mellem byerne, som sikrer bedre muligheder for at komme til læge eller foretage indkøb i de omkringliggende byer.
Ifølge Venstre vil bussen også kunne afhjælpe den nuværende bustrafik, så borgerne kan komme internt rundt mellem Terndrup, Solbjerg, Bælum, efter de nuværende afgange i hverdagstimerne. Venstre foreslår afgange fra Terndrup og tilbage igen, en tur som tager lige under 20 minutter.
Ved at have ringbus tilsluttet hovednettet i Terndrup håber Venstre at unge der bor i Solbjerg eller Bælum ikke længere føler sig isolerede, og med 4 afgange i weekenddagene vil der også være mulighed for de unge for at tage til Aalborg i weekenden.
Det er dog ikke kun i aftentimerne i weekenden at bussen kører, men at det er også er i dagtimerne så det er muligt at komme til og fra hovednettet mod f.eks. Aalborg, mener Venstre.
Bussen skal indflettes i det nuværende system, så det vil være muligt at benytte pendlerkort og ungdomskort.
Venstre forventer at med indsættelse af ringbussen kan supplere og spare den nuværende bus et par enkelte Terndrup Kongerslev afgange midt på dagen. Noget der skal undersøges nærmere af forvaltningen inden der tages endelig stilling, hvilket også blev beslutningen på byrådsmødet den 25. januar.