I går aftes kl. 22.29 kom en yngre mand galt afsted, da der var spiritus indblandet i kørsel i bil.
– En 25-årig mand fra Aalborg-området kom kørende af Viborgvej ved Aars og mistede af ukendte årsager herredømmet over bilen, hvorefter han kørte ud over en mark, oplyser politikommissær Ann-Britt Miller og uddyber:
– En patrulje kom frem til stedet og ved en alkometertest blæste han den op over det tilladte, hvorfor han blev anholdt sigtet for spirituskørsel.
Der skete ikke personskade ved uheldet.