Folketinget indfører første nationale ålekvote: Erhvervsfiskeri begrænses til 40 tons i 2026

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet at indføre Danmarks første nationale ålekvote. Fra 2026 må erhvervsfiskere samlet lande maksimalt 40 tons ål, og samtidig afsættes der fem millioner kroner til udsætning af ål i 2027.

Aftalen er indgået mellem regeringen (S, SF, M og RV) samt Konservative, Enhedslisten og Alternativet og følger op på fiskeriaftalen En ny kurs for dansk fiskeri fra juli 2025.

Markant lavere fangst

Den samlede kvote på 40 tons er en væsentlig reduktion sammenlignet med tidligere år. I 2009 blev der landet 470 tons ål i Danmark, mens fangsten i 2025 var på 125 tons.

Kun erhvervsfiskere med tilladelse til ålefiskeri og et tilstrækkeligt historisk fangstgrundlag kan få del i kvoten. Den enkelte fisker får en individuel kvote beregnet ud fra landinger i perioden 2021-2025.

Fiskere med gennemsnitlige landinger på under 150 kilo årligt i referenceperioden får ikke tilladelse, ligesom fiskere uden registrerede ålelandinger i 2025 heller ikke kan få tilladelse i 2026.

Samtidig ophører muligheden for det såkaldte § 16- og § 18-fiskeri med få redskaber i henholdsvis salt- og ferskvand.

Beskyttelse af bestanden

Ifølge aftalen skal det meget begrænsede ålefiskeri blandt andet sikre, at Danmark fortsat lever op til EU’s krav om data om ålebestanden. De oplysninger skal bruges til at vurdere, om beskyttelsestiltagene virker.

Der afsættes desuden fem millioner kroner til øget udsætning af ål i 2027. Samtidig vil partierne undersøge mulighederne for at afsætte midler til genopretning af ålens levesteder og restaurering af vandløb.

Fra 2027 skal det også undersøges, om et særligt monitoreringsfiskeri kan indføres for at forbedre datagrundlaget. I den forbindelse vil mulighederne for kompensation til fiskere, der ikke ønsker at fortsætte fiskeriet eller deltage i overvågningen, blive undersøgt.

Minister: Kompromis beskytter ålen

Miljøminister Maria Reumert Gjerding kalder aftalen et kompromis mellem hensynet til den truede ål og erhvervsfiskerne.

“Ålen er en rødlistet art, som er kritisk truet og i fare for at uddø. Det kræver, at vi politisk gør en indsats for at beskytte den. Der har været forskellige politiske ønsker til, hvordan vi beskytter ålen og samtidig tager hensyn til ålefiskerne og det skånsomme erhvervsfiskeri med ruser og bundgarn. Vi er landet på et kompromis, der lever op til kravene om at sikre solide data om ålen samtidig med, at vi laver en markant reduktion i ålefiskeriet her og nu. Vi undersøger også mulighederne for at omstille til et fiskeri, der er bæredygtigt, bl.a. ved at arbejde for at tilbyde ålefiskerne at overgå til monitoreringsfiskeri, hvor ålene f.eks. udsættes efter fangst. Samtidig giver vi støtte til fiskerne og afsætter fem millioner kroner til at udsætte ål, så flere ål kan vokse op i de danske farvande og lette presse på den faldende bestand,” siger miljøminister Maria Reumert Gjerding.

Naturfredningsforeningen: Kritisk truet art bør ikke aflives

Danmarks Naturfredningsforening er dog kritisk over for, at aftalen fortsat tillader fangst og aflivning af ål.

Foreningen peger på, at Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) anbefaler et fuldstændigt stop for fangst af ål, og mener, at dataindsamling i stedet bør ske ved at registrere og genudsætte fiskene.

Præsident Sebastian Jonshøj siger:

“Ålen er kritisk truet og i fare for at uddø. Vi har fuld forståelse for, at der er behov for solide data om bestandens udvikling. Men derfor er det svært at forstå, at regeringen nu vælger en model, hvor man fortsat tillader at fange og aflive ål. Hvis formålet er dataindsamling, bør ålene naturligvis registreres og genudsættes efter fangst.”

Han vurderer samtidig, at et monitoreringsfiskeri med genudsætning burde være indført allerede i 2026.

“Det er den model, der burde være indført fra i år, så vi både får den nødvendige viden om bestanden og samtidig giver flest mulige ål mulighed for at fortsætte deres livscyklus,” siger Sebastian Jonshøj.