Del på Facebook   Print siden

Flertal foretrækker røgfri badestrande

Danmarkidag
Onsdag 10. august 2022 kl. 07:00

Flertal foretrækker røgfri badestrande
Især unge foretrækker røgfri strande. Foto: Louise Wohllebe


.
Af: redaktionen

Mere end hver anden vil helst smide badehåndklædet på en strand, hvor der ikke bliver røget. Blandt unge er det endda to ud af tre, der foretrækker en røgfri strand, viser ny rundspørge.

- Røgfri badestrande breder sig i andre lande, f.eks. Spanien og Frankrig. Danmark hænger i bremsen, og det er ærgerligt. For langt de fleste vil faktisk gerne kunne tage en strandtur uden skod mellem tæerne og røg fra nabohåndklædet, siger Niels Them Kjær, chef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.

Kun 17 pct. foretrækker en strand, hvor der må ryges. Blandt unge gælder det kun 13 pct.

Kun få røgfri strande i Danmark
I Danmark er der endnu ikke mange strande, der opfylder ønsket om røgfrihed. Kun i Hvidovre, Fredensborg og Silkeborg Kommune er strandene røgfri. Kræftens Bekæmpelse opfordrer flere kommuner til at give badegæsterne bedre muligheder for et røgfrit strandbesøg:

- Når nu vi kan se, at så mange foretrækker røgfri strande – ikke mindst unge – så undrer det mig, at flere kommuner ikke giver gæsterne mulighed for at vælge røgen fra. Når man kan forbyde soundbokse, så kan man også gøre noget ved rygning, siger Nils Them Kjær.

Ifølge tobakschefen vil røgfri strande på den lange bane være med til at gøre rygning mindre synligt for børn og unge. De kan ellers nemt komme til at forbinde ferie, fritid og afslapning på stranden med rygning.

Skod er farlige for små børn
Et andet problem ved rygning på stranden er de mange skod, der ender i sandet. Cigaretskod smidt i naturen kan afgive tungmetaller som bly og cadmium, samt tjærestoffer og nikotin.

- Små børn kan komme til at lege med og gumle på skod. Det kan være farligt. Skod er også skadelige for naturen. Cigaretfiltre består af plastik, der nedbrydes til mikroplast og ender i havet, fortæller Niels Them Kjær.

Han understreger, at han ikke ønsker et forbud mod rygning på alle strande, men primært de store og populære badedestinationer, hvor folk ligger tæt på en varm sommerdag. Han har ikke noget imod, at folk ryger, når de går tur med hunden på en vindblæst strand ved Vesterhavet i november.

Hvis du skal på stranden, hvilken strand vil du så foretrække?
+ 18 år

En røgfri badestrand: 56 %
En badestrand, hvor der må ryges: 17 %
Ved ikke: 22 %
Ville aldrig tage på stranden uanset hvad: 6 %
18-29-årige

En røgfri badestrand: 66 %
En badestrand, hvor der må ryges: 13 %
Ved ikke: 16 %
Ville aldrig tage på stranden uanset hvad: 5 %

Undersøgelsen er gennemført af Megafon A/S blandt 1.024 respondenter i perioden 24. maj til 30. maj 2022 og er repræsentativ på køn, alder og geografi.


© Copyright 2022 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Regeringen forsømmer erhvervsuddannelserne i 2030-plan
Regeringen forsømmer erhvervsuddannelserne i 2030-plan
Danmarkidag
Udvikling bekymrer: Flere unge går i solarium
Udvikling bekymrer: Flere unge går i solarium
Danmarkidag
Nærhospitaler for 4 mia. kr. rykker nærmere
Nærhospitaler for 4 mia. kr. rykker nærmere
Danmarkidag
Bredt flertal indgår aftale om styrket ordblindeindsats
Bredt flertal indgår aftale om styrket ordblindeindsats
Danmarkidag
Kører du for tæt på bilen foran?
Kører du for tæt på bilen foran?
Danmarkidag
Mere end 18 børn til en pædagog
Mere end 18 børn til en pædagog
Danmarkidag
Her er vejen til 100 pct. grøn energi i 2030
Her er vejen til 100 pct. grøn energi i 2030
Danmarkidag
Vi drøner 250.000 tons mad direkte i skraldespanden hvert år
Vi drøner 250.000 tons mad direkte i skraldespanden hvert år
Danmarkidag
Byggevirksomheder ser sort på fremtiden
Byggevirksomheder ser sort på fremtiden
Danmarkidag
Modstanden mod ligestilling er velorganiseret
Modstanden mod ligestilling er velorganiseret
Danmarkidag


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required