En ny politisk aftale mellem regeringen og flere partier truer varmeforsyningen i landdistrikterne, herunder Rebild og omegn. Aftalen, der indfører et prisloft på fjernvarmepriser, kan få alvorlige konsekvenser for de mange små, forbrugerejede fjernvarmeværker i området. Mens de mest ressourcestærke borgere kan finde alternative opvarmningskilder, risikerer de svageste at blive fanget i et system med stigende varmepriser. Spørgsmålet er: Hvem skal dække tabet, når værkerne går konkurs, og hvor skal de mindre bemidlede borgere få varme fra? Det er spørgsmål, som Landdistrikternes Fællesråd kræver svar på.
Prisloftets skyggeside
Landdistrikternes Fællesråd udtrykker stor bekymring over konsekvenserne af det nye prisloft. Mange af fjernvarmeværkerne i landdistrikterne, som ofte er forbrugerejede, ligger over det fastsatte prisloft. Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, forklarer:
“Vi frygter, at et prisloft vil betyde udfasning af fjernvarme i mange landdistrikter. For nogle vil benytte sig af muligheden for at skifte til andre forsyningskilder, hvis deres fjernvarmeværk ikke kan holde sig under prisloftet. Men mange vil ikke have økonomisk mulighed for at skifte til andre alternativer.”
Denne udvikling vil efterlade mange borgere i Rebild med højere varmepriser og restgælden i varmeværket, som de resterende forbrugere og kommunerne vil hæfte for.
Hver tredje varmeværk kan blive ramt
Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil 136 ud af 340 selskaber blive ramt af prisloftet. Dette svarer til, at over hver tredje varmeværk risikerer økonomisk pres, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for de mindre bemidlede borgere i Rebild og omegn.
“Aftalen sender et stærkt signal til nuværende kunder om at begynde at se efter andre løsninger, ligesom det afskrækker nye fjernvarmekunder. Ikke nok med at det vil være en kæp i hjulet på den ønskede omstilling til grøn fjernvarme, det vil også ramme hårdest i de landområder, hvor der er størst behov for denne omstilling. Det virker helt skævt,” understreger Steffen Damsgaard.
Efterlyser politisk plan
Landdistrikternes Fællesråd mener, at der er behov for en politisk plan for, hvordan man håndterer konsekvenserne af prisloftet. Damsgaard påpeger, at man bør overveje en højere prisloftsgrænse for at minimere antallet af truede fjernvarmeværker:
“Hvis man virkelig ønsker at indføre prisloftet, skal det være på et højere niveau, så kun ganske få varmeværker bliver truet og i sidste ende må lukke. Der skal være en plan for, hvordan varmeværket nedlukkes og hvem der skal betale. Er det de resterende kunder, kommunen via garantier eller vil staten komme med en nedlukningspulje, som vi kender fra tidligere runder med afvikling af nødlidende fjernvarmeværker? Og hvad skal der ske med de kunder, der ikke har råd til at investere i en varmepumpe, hvis et fjernvarmeværk lukker? Det skylder man svar på.”
Damsgaard understreger vigtigheden af, at staten sikrer, at de nødstedte kan købe en ny varmekilde, hvis et fjernvarmeværk må lukke. Han tilføjer:
“Det ser ud til at fjernvarme vil være under afvikling i landdistrikterne med denne aftale, og det er stik imod tidligere intentioner om at udbrede fjernvarme også i landdistrikterne.”
Fremtiden for Rebild og omegn
De mange små fjernvarmeværker i Rebild og omegn, som kæmper for at holde priserne nede, står nu over for en usikker fremtid. Mens nogle borgere måske kan finde alternativer, vil mange andre være tvunget til at bære byrden af højere varmepriser. Det er afgørende, at der findes løsninger, der sikrer en retfærdig og bæredygtig varmeforsyning for alle borgere uanset hvor de bor.
