I løbet af 2023 præsenterede Campen Auktioner over 1.100 auktionskataloger, som tilsammen indeholdt flere hundrede tusinde lotnumre. Læs med her om tilbageblikket på nogle af de mere spektakulære auktioner.
MINETOG FRA MØNSTED KALKGRUPPER
I første kvartal blev der kørt ind i verdenen af transportmidler på skinner med bortauktioneringen af et minetog fra Mønsted Kalkgruber, som er verdens største kalkgruber. Gruberne har igennem mange år været et velbesøgt turistmål. Kalkgruberne er desuden kendt for et miljø, som er helt perfekt som overvintringssted for flagermus og til modning af velsmagende grubeoste. Men de helt unikke minetoge, som nu er blev solgt på auktion, har siden deres ankomst i 2011 været en stor del af oplevelsen for mange gæster i Mønsted Kalkgruber. Denne usædvanlige auktion fik et overraskende sporskifte, da togene tøffede afsted mod sit nye hjem, og blev en del af en helt ny type attraktion hos forlystelsesparken Sommerland Sjælland.
LANGELANDSFESTIVAL
Konkursauktion over Langelandsfestivalen blev en begivenhed fyldt med nostalgi og muligheden for at erhverve sig et festivalminde. Efter 30 år måtte familiefestivalen desværre sige farvel, men dens arv lever nu videre gennem de mange farvefriske effekter fra festivaluniverset, hvor alt fra en giraftraktor til en strandbar blev bortauktioneret på en række onlineauktioner. Konkursauktionen var både en succesfuld og samtidig omfangsrig opgave med at sortere, registrere og bortauktionere alt inventaret og merchandise fra festivalen, hvor der blandt køberskaren både talte erhvervskunder samt tidligere festivalgæster.
EN KÆMPE SPECIALBILSAMLING
En anden ekstraordinær auktion startede med en storsamlers erkendelse af, at én bil giver frihed, og slutter med erkendelsen af, at hundredvis af biler giver det modsatte. Slutter og slutter er måske så meget sagt. Men det var i hvert fald en samler, der nu trak en streg i sandet. Den samler hedder Villy, og på et tidspunkt var der omkring to hundrede biler i hans lader, haller og garager. Det blev Campen Auktioner som fik opgaven med bortauktionering af samlingen. Auktionshuset har en solid forhistorie som dygtige til at opstøve både ladefund og komplette frasalg af hele samlinger. Ikke desto mindre udgjorde dette salg af Villys biler et af de største online enkeltsalg af nogen dansk bilsamling siden Aalholm Slot for cirka ti år siden. Hvilket nok gør det til den næststørste specialbilssamlingsauktion nogensinde set i Danmark. Der var 145 biler under hammeren.
AUKTIONSAKADEMI FOR KVINDER
I samarbejde med Q-vinderne, en netværksgruppe for kvinder i Randers, skabte Campen Auktioner plads til diversitet, underholdning, undervisning og mangfoldighed, idet de lancerede et auktionsakademi specielt rettet mod kvinder. Inden deres fysiske auktion arrangerede auktionshuset et event, med fokus på samvær og vidensdeling. Med en rundvisning i det store auktionshus, en prøveauktion med gevinster samt tapas og vinsmagning, valgte knap 80 kvinder at købe billet og deltage i arrangementet som sluttede med en offentlig auktion, der var åben for alle. “Dette initiativ har åbnet dørene for flere kvinder, der ønsker at deltage aktivt i auktionsmiljøet og det er vi glade for at være del af” fortæller Anna Stockfisch Lintrup, eventmanager hos Campen Auktioner og arrangør af begivenheden.
JULEAUKTION MED JULEGAVEIDÉER
Auktionshusets kommende juleauktion lover, at kataloget indeholder spændende og eftertragtede effekter til potentielt favorable priser, så du kan spare penge på dine julegaveindkøb. Blandt de luksuriøse accessories kan blikket rettes mod fornemme mærkevarer som Louis Vuitton, Breitling, B&O, Cartier, Apple, Ray-Ban, Bose, Calvin Klein, m.m. Der er også mulighed for at byde på biler, en fiskekutter, beboelsescontainer, et varieret udvalg af cykler både med og uden el, m.m. Campen Auktioner skaber dermed en unik mulighed for alle, der ønsker at finde den perfekte gave eller forkæle sig selv op til jul.
FYSISK OG VIRTUELT SAMSPIL TORSDAG DEN 7. DECEMBER 2023
Campen Auktioner forener det fysiske og virtuelle rum den 7. december 2023 klokken 18. Juleauktionen afholdes på Myntevej 2, 8920 Randers. Dørene åbner allerede kl. 9, så hele dagen kan interesserede få et nærmere kig på auktionseffekterne.
Auktionshuset er opmærksom på den travle december måned, og håber at blive en ny og værdsat del af folks juletraditioner. Derfor er det, cirka en time inden auktionsstart, muligt at varme op med æbleskiver, smagsprøver på julekager, lækkerier fra pølsevognen samt kaffe og kakao for at tilfredsstille de sultne og tørstige sjæle.
For dem, der ikke har mulighed for at deltage fysisk, er der stadig mulighed for at være en del af begivenheden. Auktionshuset har skruet op for tilgængeligheden ved at tilbyde en live stream, der gør det muligt at deltage online. Forhåndsbudene omdannes til livebud lige inden selve auktionen, og således kan man følge med hjemmefra med både lyd og billede direkte fra auktionshallen.
Den stigende interesse har åbnet nye muligheder for Campen Auktioner, der stræber efter at forblive Danmarks mest alsidige auktionshus og skabe unikke auktionsoplevelser. Campen Auktioner formidler næsten alt i deres spændende og alsidige auktioner, der både foregår online og fysisk, hvor både købere og sælgere findes blandt private og virksomheder.