Rebild og omegn

Fartnyhed i RallyX Nordic bliver ekstra spektakulær på Nysumbanen

.Af Klaus Hansen I løbsweekenden: 1. & 2. juni bliver RC-stadionets pit fuldproppet med nordeuropæiske teams fordelt på fire heftige startfelter. – Det kommer til at gungre i asfalten og gruset/kridtet på Nysumbanen, forklarer banekoordinator Kaj Storgaard. – Som et nyt kolorit kan vi præsentere CrossCar Xtreme. Foreløbig har 5 danske teams meldt sig på […]

Fartnyhed i RallyX Nordic bliver ekstra spektakulær på Nysumbanen
26. maj 2019
Af Redaktion

.
Af Klaus Hansen

I løbsweekenden: 1. & 2. juni bliver RC-stadionets pit fuldproppet med nordeuropæiske teams fordelt på fire heftige startfelter.

– Det kommer til at gungre i asfalten og gruset/kridtet på Nysumbanen, forklarer banekoordinator Kaj Storgaard. – Som et nyt kolorit kan vi præsentere CrossCar Xtreme. Foreløbig har 5 danske teams meldt sig på startlisten, hvor der bliver heftig og intens fight om at komme med blandt de 12 kørere i semifinalerne.

– CrossCar Xtreme er kongeklassen hos de hidsige karts, supplerer MNJ’s formand Finn Knudsen. Faktisk er det offroad-banesportens allerhurtigste klasse. De kører hurtigere (med baghjulstræk) på en baneomgang end Supercar’erne, som ellers både har firehjulstræk og turbo.

– Publikum har virkelig noget at glæde sig til, konstaterer løbsleder Carsten Storgaard. De skandinaviske topkørere giver fuld gas – lige så længe hjulene har jordkontakt. Kun målflaget eller en rulletur på taget får foden væk fra speederen. Vores skandinaviske venner har desuden “smugtrænet” i vinters med RallyX Nordic On Ice på de frosne søer nordpå.

De 5 danske deltagere er MNJ’erne: Søren Jelsbak (regerende dansk mester), Dennis Munch, Tobias Andersen samt midtjyden: Lars Nielsen og vendelboen: Leon Sørensen.

– RallyCross og CrossCar er den firehjulede motorsports svar på den intense stemning i speedway, fortsætter Finn Knudsen. I RallyCross er Supercar-konceptet en videreudvikling af de firehjulstrukne turbo-rallybiler i World Rally Championship (WRC). Enhver WRC-bil med respekt for sig selv yder 300 HK/550 Nm under motorhjelmen, men en Supercar har omtrent det dobbelte til rådighed (600 HK/900 Nm).

I 2018 blev Supercar-finalen lidt uventet/overraskende vundet af MNJ’eren, Ulrik Linnemann, i VW Polo 6R RX SuperCar: – Allerede i første kvalifikationsheat gik gearkassen i stykker, men vores mekanikere knoklede heroisk, så jeg kom til kørende igen. I finalen gik jeg i front efter en kanonstart, og endelig blev jeg tilsmilet af konkurrenceheldet og scorede min allerførste internationale sejr i Supercar.

I år stiller Ulrik Linnemann til start med optimeret konkurrencegrej. Nordjyden har indledt et racing-samarbejde med det svenske RC-topteam: Olsbergs MSE, og er derfor skiftet til Honda Civic RX SuperCar.

MNJ’eren Dennis Rømer satser i Supercar på at forbedre sidste års semifinale-plads til en placering i TOP SEKS: – Vores VW Polo 6R RX SuperCar har fået en gennemgående optimering i vinter-pausen. Raceren har været skilt ad til allersidste møtrik og karosseriet er blevet rettet op efter sidste års intense konkurrence-fight.

Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Læs også: Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler