Alarm 112

Falsk bankmand ringede

Redaktion
Af Redaktion 8. november 2023

En ældre mand fra Støvring anmeldte til Nordjyllands Politi, at han havde været udsat for et forsøg på svindel, som han dog havde gennemskuet.

En ukendt mand havde ringet til den ældre mand mandag aften ved 21-tiden den 6. november og præsenteret sig som værende fra Sparekassen Danmark. Manden påstod, at der var aktivitet på anmelders konto og sagde, at der ville blive sendt politi, hvis ikke den ældre mand afgav oplysninger.

Den ældre mand lod sig heldigvis ikke hverken true eller narre, og servicecenteret i Nordjyllands Politi kunne bekræfte, at der var tale om et forsøg på svindel.

Her lyder rådet som altid: Smæk røret på. Udlevér aldrig personlige oplysninger, kort eller koder.