Del på Facebook   Print siden

Et godt samarbejde styrker kommunen

Rebild og omegn
Fredag 5. november 2021 kl. 20:00

Et godt samarbejde styrker kommunen
Jeanette Sagan og Lene Aalestrup er Kandidater for Det Konservative Folkeparti i Rebild. Foto: Konservative Folkeparti i Rebild


Af Jeanette Sagan og Lene Aalestrup, Kandidater for Det Konservative Folkeparti i Rebild

Et godt samarbejde styrker kommunen

For knap fire år siden, da det nuværende sundhedsudvalg tiltrådte, afholdt vi to temaeftermiddage og endte ud med nogle fælles visioner på sundhedsområdet. Udvalgets 7 medlemmer havde mange konstruktive drøftelser og efter et godt forarbejde omfordelte vi nogle midler for bl.a. at sikre en god familiestart med sundhedsplejens vigtige opgaver. I budget 2022, har vi endnu engang tilført området midler, grundet stigningen i børnetallet og den opdrift der er på området, hvor den gode familiestart er vigtig og forebyggende.

Vi drøftede ligeledes udfordringerne og stigningen i demenssygdom, som vi så på med stor alvor, og der blev igangsat "Aktiv med Demens", fokus på Demensvenner og uddannet demensinstruktører. Alt dette for at sætte større fokus på demenssygdommen og de pårørende.

Under temadrøftelsen udarbejdede sundhedsudvalget en fælles forståelse og beslutning om tre områder, vores fælles "Tre-trins-raket" som er områder, vi ville give ekstra fokus og gennemføre inden byrådsperiodens udløb. Nu er tiden kommet til at gøre status, og vi er kommet i mål.

Den ene var et akut og rehabiliteringsafsnit her i Rebild Kommune, der kunne løfte området og de ekstra opgaver, der er flyttet ud i kommunen fra Regionen, med tidlige udskrivelser. Rehabiliteringsafsnittet blev som det første etableret på Mastruplund i Støvring og er i dag en velfungerende enhed, der skaber tryghed hos borgerne, og med tilbud af høj faglighed.
Derudover var det et Ådalscenter 2, der skulle sikre Støvringområdet plejehjemspladser nok, da halvdelen nu var ændret til Akut- og Rehabiliteringsspladser på Mastruplund. Samtidig gav den synlige stigning i demenssygdommen behov for yderligere 10 demenspladser. Allerede nu inden Ådalscenter 2 står klar, ser vi ind i et endnu større behov end dengang, med alle 20 pladser hertil.

Det sidste område i vores "Tre-trins-raket" var et Sundhedscenter, der kunne favne de mange nye opgaver fra Regionen og en samling af flere forskellige sundhedstilbud under samme tag. Læger, tandlæger, speciallæger, sygeplejesker og Rebilds egne sundhedstilbud samt egnede udearealer til genoptræning og andre træningstilbud. Sundhedscentret var den største og mest udfordrende opgave at lande samlet, men det lykkedes og derved er alle tre visioner fra et fælles Sundhedsudvalg besluttet med stor opbakning fra resten af byrådskollegaerne.

En sådan proces med fælles konstruktiv dialog og godt samarbejde viser, hvor meget vi lokalt kan nå i fællesskab, når vi fra starten af byrådsperioden sætter os sammen og drøfter visioner, uanset hvilket parti vi kommer fra. Vi har i et gensidigt samarbejde opfyldt vores vision, trods de mange udfordringer, der har været undervejs, hvor COVID i en mærkbar grad, har påvirket sundhedsområdets mange myndighedsopgaver og sat udvalget på en "prøve" udover det normale på ALLE tænkelige måder, det samme gælder vores dygtige medarbejdere, som vi skal passe på.

Derfor skal der også lyde en stor TAK til et SUNDHEDUDVALG, der med stor alvor har favnet de mange udfordringer i byrådsperioden, men til trods herfor fastholdt vores fælles vision for Rebilds sundhed. Det har krævet mange timers ekstra drøftelser og et sammenhold udover det normale på tværs af partier. Trods det på ingen måde har været en nem opgave, har vi klaret det så godt vi kunne via et godt og respektfuldt samarbejde med fuld opbakning fra byrådskollegaerne og "Tre-trins-raketten" er gennemført sammen med de andre fælles visioner vi startede perioden med.

Der stadig rigtig meget at tage fat om i de kommende år, i Sundhedsudvalget og her er moderniseringsplanen af ældrecentre og seniorbofællesskaberne næste skridt på vejen for at sikre området de rette rammer, men ligeledes sygeplejen og rekruttering af personale, som hele landet er udfordret af og VI ER UDFORDRET I REBILD!

Der er få måneder tilbage af denne byrådsperiode og det nye sundhedsudvalg vil stå overfor mange store udfordringer, som det nuværende har gjort, men forhåbentlig uden COVID-19 udfordringer. Området fortjener i den grad et fokus på SUNDHED, PLEJE OG OMSORG


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Onsdagens strømpris
Onsdagens strømpris
Rebild og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Rebild og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Rebild og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Rebild og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Rebild og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Rebild og omegn
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Rebild og omegn
JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand
JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand
Rebild og omegn
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Rebild og omegn
Trængsel ved drejebænkene: Donation til flittige trædrejere
Trængsel ved drejebænkene: Donation til flittige trædrejere
Rebild og omegn
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required