Rebild og omegn
En travl weekend for Rebild kommunes tyveknægte
.Af Helle Schiønning Folkene med natarbejde har haft pænt travlt de seneste par dage og det har politiet efterfølgende også. Der er anmeldt indbrud hos en motorcykelklub på Aalborgvej i Rebild kommune. Her er stjålet en havetraktor, 5 kabeltromler og 10-12 kasser Mokai. En villa beliggende Ved Bjerget i Støvring havde mellem fredag og søndag […]
.
Af Helle Schiønning
Folkene med natarbejde har haft pænt travlt de seneste par dage og det har politiet efterfølgende også.
Der er anmeldt indbrud hos en motorcykelklub på Aalborgvej i Rebild kommune. Her er stjålet en havetraktor, 5 kabeltromler og 10-12 kasser Mokai.
En villa beliggende Ved Bjerget i Støvring havde mellem fredag og søndag ubudne gæster. De har skaffet sig adgang ved at opbryde et vindue, har rodet huset igennem og stjålet 1000 kr. i kontanter, samt nogle smykker.
Mellem torsdag og fredag er der blevet opbrudt en lås til en lade på Guldbækvej i Hæsum. Her er stjålet en havetraktor, en buskrydder samt en del håndværktøj.
Slutteligt er der fra en terasse på Stadion Allé stjålet en Weber gasgrill Q300 til en værdi af 4000 kr.