Alarm 112

En større mængde oksemørbrad stjålet fra købmand

Redaktion
Af Redaktion 6. november 2023

Spar på Hjedsbækvej i Suldrup fik i nat besøg af en indbrudstyv, der gik efter nogle meget specifikke varer ved sit besøg. Det oplyser Jørn Kresten Nielsen fra Nordjyllands Politi og uddyber:

– I nat ved 02.30 tiden skaffede en ukendt gerningsperson sig adgang via indgangspartiet til butikken. Hvordan man helt præcis kom ind, om man dirkede døren op eller på anden vis med vold fik den op fremgår ikke, men man kom i hvert fald ind gennem indgangspartiet.

– Man gik specifikt efter en større mængde oksemørbrad plus nogle barberskrabere, sandsynligvis af mærket Gillette.

Personen forlod herefter butikken af samme vej, som denne kom ind. Den estimerede værdi af tyvekosterne er 10.000 kroner.

Har du nogle oplysninger i sagen, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.