Del på Facebook   Print siden

En god start på familielivet - barnet i fokus

Rebild og omegn
Lørdag 23. oktober 2021 kl. 19:00

En god start på familielivet - barnet i fokus
Lene Aalestrup, Pia Ravnholt og Nina Lidegaard er alle kandidater for Det Konservative Folkeparti i Rebild


Af Nina Lidegaard, Pia Ravnholt og Lene Aalestrup, Kandidater for Det Konservative Folkeparti i Rebild
En god start på familielivet - barnet i fokus

Rebild Kommune er i rivende udvikling og det skaber store udfordringer i pasningstilbuddene.

Derfor er det vigtigt, vi får sikret disse rammer bedst muligt. Trods frikommuneforsøg, som kan give mulighed for at ændre indhold, aktiviteter og fokus, er rammerne stadig en vigtig faktor for at sikre vore børn en god og tryg start.

Derfor er det vigtigt, vi får fremtidssikret dette, og her ser vi flere muligheder.
Vore dygtige dagplejere skal mere i centrum og håbet er, at flere får lyst til at blive dagplejere her i Rebild Kommune, så vi hele tiden sikrer valgmuligheder for vores børnefamilier.
Derudover skal vi sikre, at institutionerne har plads både inden- og udendørs. Vi skal sørge for at være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne trives, har et godt arbejdsmiljø og en meningsfyldt hverdag, så de har mulighed for at sikre trivsel, fokus og pædagogiske aktiviteter for børnene. Sidst, men ikke mindst, skal vi sørge for, at der er personale nok til opgaven.

Vi skal have sat fart under den nye institution Fuglsang i Støvring og ligeledes den nye institution i Skørping. I Nørager er man godt i gang med en ny institution med integreret vuggestue. Næste skridt er, at vi skal have opkøbt Lægehuset på Bavnebakken, når det nye Sundhedshus står klar i Ådalene. Herved kan vi sikre en central placering, hvor vi kan skabe et hus med fokus på fællesskab, som kan aflaste de pressede institutioner i Støvring med at lade børnene komme på tur til specialindrettede pædagogiske rum. Det kan give rum til fokus på vores børn med særlige behov eller aktiviteter, der kan styrke en børnegruppe på tværs. Derudover kan rammerne benyttes af Børnehaven Bavnebakken. Vi må ikke lade denne mulighed slippe fra os, som set så mange gange tidligere i samme område.

Yderligere skal vi have kigget på de nuværende rammer rundt om på vores institutioner, således vi hele tiden optimerer og bruger dem smart. Flere institutioner trænger til mindre opdateringer, som vil påvirke hverdagen for børnene meget positivt. En overdækning af atriumgården i Børnehuset Kronhjorten er et godt eksempel herpå.

Vi er utrolig glade for at have skabt mulighed for pasning af egne børn, der ligeledes sikrer mulighed for at have en anderledes familiestart, hvis man ønsker dette for sit barn og familie. Et vigtigt tilbud, som flere kommuner nu glædeligvis også beslutter.

Der er således mange gode takter, men vi er langt fra i mål! Vi skal forsat have større fokus på at sikre gode rammer i vores pasningstilbud, herunder holde fokus på rekruttering af dagplejere og pædagoger i HELE Rebild Kommune, til glæde for en god børne- og familiestart.


Kommentarer til artiklen:
Mangler også lidt omkring jeres holdning til privat pasning. Det er fint, at der er fokus på den kommunale dagpleje, og at det skal gøres mere attraktiv at blive ansat som kommunal dagpleje. Men I nævner intet omkring privat pasning, som jo også er med i “Frit valgsordningen”! Håber I vil uddybe jeres holdning til dette…
God dag!
Susanne Morville Christiansen, 27-10-2021 07:10:13

I skriver der skal være valgmuligheder for børnefamilier, hvad gør i for at støtte op om private pasnings ordninger?? Eller har det ikke jeres interesse?
Vi brænder for vort arbejde med børnene og mange af os er uddannede pædagoger så der er også høj faglighed.
Janni Ellice , 26-10-2021 12:55:55


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Rebild og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Rebild havde kun 88
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Rebild havde kun 88
Rebild og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Rebild og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Rebild og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Rebild og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Rebild og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Rebild og omegn
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Rebild og omegn
JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand
JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand
Rebild og omegn
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Rebild og omegn
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required