Politik

Emilie Aalestrup Møller genopstiller for Det Konservative Folkeparti til KV21 i Rebild

Emilie Aalestrup Møller genopstiller for Det Konservative Folkeparti til KV21 i Rebild

Redaktion
Af Redaktion 1. juni 2021

Af Lone K. Hansen

Emilie Aalestrup Møller er 22 år og bor sammen med sin kæreste Morten i Støvring. Emilie er netop hjemvendt til sin barndomsby, hvor hun er født og opvokset, efter at have boet 3 år i Odense.

I Odense studerede Emilie jura på Syddansk Universitet og spillede samtidig elitebadminton i Odense Badminton Klub. Også det politiske arbejde blev varetaget i Odense, hvor Emilie ret hurtigt blev valgt ind i bestyrelsen i Odense Konservative vælgerforening. Ved siden af studier, elitesport, politik og studiejob, har hun også virket som badmintontræner.

Til efteråret fortsætter Emilie sine jurastudier på kandidatuddannelsen på Aalborg Universitet. Emilie fortsætter som elitebadmintonspiller hos Aalborg Triton og har for nylig genoptaget fodboldkarrieren i Støvring IF.

Grunden til jeg har valgt at genopstille er, at jeg interesserer mig meget for lokalsamfundet, herunder at deltage aktivt i den politiske debat. Derudover er jeg vokset op med flere generationer, som er politiske aktive udtaler Emilie Aalestrup Møller og fortsætter Jeg vil gerne bidrage til Rebilds forsatte udvikling, da jeg brænder for at gøre en forskel for ungdomsmiljøet og foreningslivet, som jeg selv er en stor del af, hvorfor jeg ved hvilken betydning, dette har.

Foreningslivet er en vigtig del af Danmarks DNA. Børnene skal sikres de rette rammer i institutionerne, skolerne og fritidslivet, herunder skal vores grønne opholdsrum ligeledes have højre prioritet end i dag. Jeg ønsker et Rebild, der skaber en god og værdig ældrepleje, som giver stor medbestemmelse med sikring af klippekortsmodellen, hvor de ældre kan gøre brug af dette, til netop det der giver værdi for dem.

Vi skal have stor fokus på sundheden for vores unge, hvor den mentale sundhed ligeledes er udfordret. Vi skal skabe gode netværk hvor omsorg og betænksomhed er i fokus, så ingen oplever ensomhed. Sidst skal vi sikre et stærkt handelsliv med attraktive handelsgader, der har et miljø som tiltrækker flere butikker og handlende. Derved styrker vi det nuværende handelsliv rundt om i Rebild.

Borgmesterkandidat Lene Aalestrup er utrolig glad for at have Emilie med på holdet. Vi er en familie med et stort politisk engagement og jeg glæder mig over, at 3. generation i vores politisk aktive Aalestrup-familie også har mod på at stille op og deltage i den politiske debat.

Jeg ved Emilie vil bidrage med stor energi og har nogle meget vigtige fokusområder, der er med til at skabe et bedre Rebild. Vilkårene for fritidslivet, børnefamilien og ungdomslivet, der er medvirkende til, at vores unge mennesker vender tilbage til Rebild, er noget der optager Emilie meget.

Emilie har nogle fokusområder, der bidrager til udvikling af børne- og ungdomsmiljøerne samt de udendørs grønne områder, hvor alle aldersgrupper kan mødes.

Hendes store interesse for spændende og anderledes lærlings miljøer, samt visioner for uddannelses- og erhvervsområdet er god sparring for holdet, hvor det bidrager til gode drøftelser fortæller Lene Aalestrup.