Eliteidrættens økonomiske bagside: To ud af tre tjener højst 5.000 kroner om måneden

Medaljer og internationale topresultater er langt fra ensbetydende med en høj indkomst for danske eliteatleter. En ny undersøgelse fra Danmarks Atletkomité viser, at 68 procent af de adspurgte har en sportsrelateret indkomst på højst 5.000 kroner om måneden.

Indkomsten omfatter blandt andet sponsorater, kontrakter, præmiepenge og støtteordninger. Beløbet er opgjort før skat og uden pension.

Undersøgelsen blev sendt til 1.438 danske eliteatleter, og 571 gennemførte den. Deltagerne er landsholdsatleter fra mere end 50 specialforbund.

Arbejde er den mest udbredte løsning

For mange af atleterne var indtægterne fra sporten ikke tilstrækkelige til at finansiere elitesatsningen. 66 procent arbejdede ved siden af sporten, mens 34 procent modtog SU. Samtidig brugte 28 procent af deres opsparing.

56 procent havde et sportsrelateret forbrug på op til 5.000 kroner om måneden, mens 38 procent brugte mellem 5.001 og 20.000 kroner.

“Vi ser en gruppe eliteatleter, som præsterer på højeste internationale niveau, men som samtidig lever med en betydelig økonomisk usikkerhed. Det udfordrer både trivsel, udvikling og mulighederne for at skabe langsigtede elitesportskarrierer,” siger Julie Poulsen, eliteatlet og komitémedlem i Danmarks Atletkomité.

Karateatlet måtte bede familien om hjælp

En af de atleter, der har mærket de økonomiske udfordringer, er Christoffer Stouby. Han er dobbelt medaljevinder ved Europamesterskaberne i karate og har været landsholdsatlet siden 2015.

”Jeg har været nødt til at kombinere min elitekarriere med SU og både fuldtids- og deltidsarbejde ved siden af træning og studie. Da jeg flyttede til Schweiz for at satse fuldt på min sport, brugte jeg en stor del af min opsparing og måtte efter et år bede min familie om økonomisk hjælp. Jeg var og er fast besluttet på at forfølge min drøm, men økonomien har hele tiden sat rammerne for, hvordan det kunne lade sig gøre.”

Ønsker debat om fremtidens eliteidræt

Danmarks Atletkomité peger samtidig på, at flere sammenlignelige lande investerer mere direkte i eliteatleter og talentmiljøer. Norge fremhæves som et land, der gennem en årrække har opbygget stærke miljøer gennem offentlige investeringer og langsigtede satsninger.

“Når vi taler med danske eliteatleter, bliver vi gang på gang bekræftet i, at økonomi er en stor udfordring for mange. Dansk eliteidræt skaber resultater langt over vores størrelse som nation. Men hvis vi også fremover skal udvikle medaljetagere, kræver det, at flere atleter får mulighed for at udvikle sig under økonomiske rammer, der understøtter deres sportslige ambitioner,” siger Julie Poulsen.

Danmarks Atletkomité ønsker sammen med Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark at bruge undersøgelsen som grundlag for en videre dialog med blandt andre idrættens organisationer, fonde, kommercielle partnere og politiske aktører om fremtidens støtte til dansk eliteidræt.