Del på Facebook   Print siden

Efterlad aldrig din hund i en varm bil

Danmarkidag
Onsdag 31. maj 2023 kl. 07:00

Efterlad aldrig din hund i en varm bil
Dyrenes Beskyttelse


Når temperaturen stiger om sommeren, fraråder Dyrenes Beskyttelse at hunde efterlades i biler, også selv om det kun drejer sig om kort tid. Desværre er der stadig mange, som lader hunden sidde i bilen når det er varmt, hvilket kan have fatale konsekvenser.

Når det bliver sommer, er det ekstra vigtigt at være opmærksom på sit kæledyr. Varmen kan nemlig gå hårdt ud over dyrene og få ubehagelige konsekvenser. En opgørelse fra Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 viser, at 110 personer henvendte sig i 2022, fordi de var bekymrede for en hund, der var efterladt i en varm bil.

- Det er et problem, fordi høje temperaturer allerede efter kort tid bliver kritiske for hunde og biler bliver hurtigt meget varme. Vi mennesker sveder varmen ud af hele kroppen, men hunde kan kun komme af med varme via poterne og munden, siger Jens Jokumsen, Familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse.

Selv hvis bilen parkeres i skyggen, bliver bilen som en ovn på ganske kort tid. Det er derfor bedst at lade hunde blive hjemme, hvis det er muligt.

Fra 25 til 50 grader på en halv time
Jens Jokumsen opfordrer derfor til, at man lader sin hund blive hjemme, eksempelvis når man skal ud at handle. Hvert kvarter stiger temperaturen nemlig med 10-15 grader i en parkeret bil, og åbne vinduer gør ingen forskel.

- Selv om hunden kan virke trist over, at du forlader hjemmet, vil det til enhver tid være bedre for den at blive hjemme i et afkølet rum og med adgang til frisk vand, frem for at sidde i en bagende bil. I værste fald kan det ende med at tage livet af den, siger Jens Jokumsen.

En tommelfingerregel er, at når udetemperaturen rammer omkring 20 grader, stiger temperaturen inde i en bil hurtigt og kan på en halv time komme helt op på 40-50 grader.

Forholdsregler for dyr i bilen
Er det absolut er nødvendigt kortvarigt at efterlade sin hund eller kat i bilen, er det vigtigt at følge nogle enkle forholdsregler.

• Parkér altid i skygge
• Frisk luft er vigtigt, så åben mindst to vinduer på klem, eller bagsmækken, så der bliver luftgennemstrømning i kabinen.
• Giv adgang til frisk vand i bilen.
• Læg en seddel i forruden med dit mobilnummer, så du kan kontaktes, hvis en kritisk situation skulle opstå.

Sådan hjælper du et dyr med hedeslag

• Hjælp dyret med drikkevand, kølige omslag og skygge.
• Hvis du ikke selv kan komme til at hjælpe dyret, ring 114 til politiet eller 1812 til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral.
• Dyreejere til et dyr med hedeslag bør kontakte en dyrlæge øjeblikkeligt.


© Copyright 2023 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Flere indsamlere på gaden sikrer Røde Kors Indsamling 14 millioner kroner
Flere indsamlere på gaden sikrer Røde Kors Indsamling 14 millioner kroner
Danmarkidag
Nyt smileymærke lander på døren hos caféer, butikker og restauranter
Nyt smileymærke lander på døren hos caféer, butikker og restauranter
Danmarkidag
Udlejning: Hvor stort skal mit sommerhus være?
Udlejning: Hvor stort skal mit sommerhus være?
Danmarkidag
Danskerne vil gerne arbejde frivilligt i idrætsforeninger – men på nye måder
Danskerne vil gerne arbejde frivilligt i idrætsforeninger – men på nye måder
Danmarkidag
20.000 klima-underskrifter afleveres på Folketingets åbningsdag
20.000 klima-underskrifter afleveres på Folketingets åbningsdag
Danmarkidag
Sociale medier og mobiltelefoner styrer ikke familiernes liv
Sociale medier og mobiltelefoner styrer ikke familiernes liv
Danmarkidag
7-Eleven vil reducere sit madspild med 20 procent inden 2026
7-Eleven vil reducere sit madspild med 20 procent inden 2026
Danmarkidag
Flere har taget stilling til organdonation
Flere har taget stilling til organdonation
Danmarkidag
Jeff Gravenhorst ny formand for Coop Danmark A/S
Jeff Gravenhorst ny formand for Coop Danmark A/S
Danmarkidag
5 områder it-kriminalitet vokser på
5 områder it-kriminalitet vokser på
Danmarkidag
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required