DMI: Danskerne rammes af mere skadelig UV-stråling end for 25 år siden

Der er både gode og mindre gode nyheder i DMI’s seneste status på ozonlaget. Den globale indsats mod ozonnedbrydende stoffer har virket, og ozonlaget har overordnet været i bedring siden omkring år 2000. Men samtidig er den samlede årlige dosis af hudskadelig UV-stråling, der når Danmark, steget.

Ifølge DMI er den årlige UV-dosis i Danmark således steget med 17 procent fra 2000 til 2025.

Det kan umiddelbart virke selvmodsigende, når ozonlaget samtidig er på vej i den rigtige retning. Men forklaringen skal sandsynligvis findes et helt andet sted.

Færre lave skyer kan være forklaringen

Ozonlaget er nemlig ikke det eneste, der afgør, hvor meget UV-stråling der rammer jordoverfladen.

Skyerne spiller også en væsentlig rolle. Særligt lave skyer er gode til at skærme for UV-strålingen, og ifølge DMI tyder meget på, at færre lave skyer kan være en vigtig forklaring på udviklingen.

• Det er ikke kun ozonlaget, der spiller en rolle for mængden af UV-stråling. Skyer har en stor betydning for, hvor meget UV-stråling, der når ned til overfladen. Meget tyder på, at det er færre af de lave skyer, der giver udslag i, at vi får en større dosis af den hudskadelige UV-stråling. Det er en tendens, der er set mange steder i Europa, siger Helge Jønch-Sørensen, forsker i ozon hos Nationalt Center for Klimaforskning ved DMI.

Hvorfor der er blevet færre lave skyer, er ikke entydigt fastslået. DMI peger på, at klimaforandringer kan være en del af forklaringen, men også faldende udledning af små partikler fra blandt andet industrien kan spille ind.

Partiklerne, også kaldet aerosoller, har betydning for dannelsen af skyer, fordi vanddamp fortættes omkring dem.

Ozonlaget går langsomt den rigtige vej

Selvom udviklingen i UV-strålingen giver anledning til opmærksomhed, fortsætter den langsomme genopbygning af ozonlaget.

I Arktis har nedbrydningen af ozon i år ikke været lige så kraftig. Det skyldes blandt andet højere temperaturer, som har givet dårligere betingelser for den proces, der nedbryder ozonen.

• Nedbrydningen af ozon går stærkest, når det er koldt. I år har den kuldepol, der normalt samler den kolde luft over nordpolen været svag, hvilket har resulteret i højere temperaturer over Arktis og dermed ringere forhold for nedbrydningen af ozon. Det er helt normalt, at ozonlaget påvirkes af vejret, og vi kigger derfor på udviklingen over mange år, før vi tør juble over pæne målinger, siger Helge Jønch-Sørensen.

Ifølge World Meteorological Organization forventes ozonlaget over størstedelen af den nordlige halvkugle at være tilbage på niveauet fra 1980 omkring år 2040. DMI vurderer fortsat, at det er realistisk ud fra udviklingen gennem de seneste 20 år.

Ozonhullet vender stadig tilbage

Udviklingen går langsommere over Antarktis.

Her dannes der hvert år fra omkring august et egentligt hul i ozonlaget, som kan eksistere helt frem til december. I dele af stratosfæren mellem 14 og 20 kilometers højde er ozonen i denne periode praktisk talt forsvundet.

Ozonhullet voksede kraftigt i årene op til vedtagelsen af Montreal-protokollen i 1987. Det toppede omkring år 2000 med et areal tæt på 30 millioner kvadratkilometer og har siden været svagt faldende.

Først omkring 2060 forventes det ifølge WMO, at hullet ikke længere vender tilbage, og at ozonlaget over området er genoprettet.

Global aftale har haft stor betydning

Montreal-protokollen blev vedtaget den 16. september 1987 og havde til formål at begrænse produktionen og udledningen af stoffer, der nedbryder ozonlaget. Ifølge DMI vurderes aftalen og de efterfølgende justeringer at have reduceret udledningen af ozonnedbrydende stoffer med 99 procent.

Ozonlaget har afgørende betydning, fordi det beskytter livet på Jorden mod den mest skadelige del af solens ultraviolette stråling.

Udviklingen betyder dog ikke, at problemet med UV-stråling er forsvundet. DMI’s tal viser tværtimod, at danskerne samlet set har været udsat for en større årlig dosis hudskadelig UV-stråling i de senere år end ved årtusindskiftet.