Del på Facebook   Print siden

DM-ugen i Aalborg udvider med ni sportsgrene

Nordjyllandidag
Mandag 30. januar 2023 kl. 15:00

DM-ugen i Aalborg udvider med ni sportsgrene
Længdespring på havnen. Foto: Lars Horn, Baghuset


Til sommer kommer Aalborg IGEN til at boble af sportsoplevelser over hele byen. Aalborg er for anden gang vært for DM-ugen, der fik sin debut i 2022. Tusindvis af tilskuere og atleter får chancen for at være med, når DM-ugen version 2.0 rammer Aalborg fra 22. - 25. juni i en endnu større version med blandt andet ni nye sportsgrene på programmet.

- Vi er enormt glade for, at Aalborg er værtsby for DM-ugen igen i 2023. Den første DM-uge i Danmark var en stor succes i Aalborg sidste sommer med oplevelser og inspiration for et bredt publikum. Sportsgrenene rykkede blandt andet ud på havnefronten, ud på Limfjorden og ind i Nordkraft, og det var en unik oplevelse for både udøvere og publikum. Jeg er virkelig stolt over, at sportsfesten i år bliver en endnu større version med hele ni nye sportsgrene, siger Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune.

Strandfest på havnefronten
Igen i 2023 bliver havnefronten i Aalborg scenen for det spektakulære og festlige, hvor tilskuerne blandt andet igen kan opleve udspring fra Limfjordsbroen. Sand bliver en central ingrediens i år, da atletik igen lader tilskuerne komme helt tæt på springerne til længdespring. Og så ligger det fast, at beachvolley deltager for første gang og rykker ind med en sand strandfest.

- Det er utroligt stort at beachvolley-DM kommer til Aalborg og DM-ugen. Det er stort for os som klub at være med til og godt for sporten at brede det mere ud. Jeg tror og håber på, at det kan skabe positiv opmærksomhed at være med til eventet. Vi ved at mange spiller beachvolley for sjov i løbet af sommeren, og vi håber dette event kan øge medlemstallet. Vi glæder os til at være med til at skabe en fest på havnefronten med beachvolley. Jeg håber, at vi kan være med til at vise intensiteten i sporten, og vise de mange taktiske aspekter af spillet. Det er meget publikumsvenligt, siger Mads Peter Hilligsøe, formand i Aalborg Beachvolley Klub.

De øvrige otte nye sportsgrene er bueskydning, faldskærm, golf, kickboxing, kørestolsfodbold, petanque, skydning og triatlon.

Uventede oplevelser på flere hotspots i byen
DM-ugen kårer over 200 danmarksmestre og er en buffet af sport fordelt på mange arenaer over hele byen. Udover havnefronten og Limfjorden skal der afgøres mange danske mesterskaber omkring Skansen i Nørresundby og stadionområdet i Vestbyen. De enkelte DM-events bliver arrangeret af de respektive forbund sammen med blandt andet de lokale klubber, og det har stor betydning:

- DM-ugen er et fantastisk udstillingsvindue for både de enkelte sportsgrene og vores lokale klubber. Jeg er imponeret over, at så mange klubber kaster energi og frivillige kræfter i at skabe nogle flotte rammer for sporten. Tilbagemeldingerne fra sidste år lyder også, at det udvikler den enkelte klub og sportsgren at arrangere og være med til så stort et event, ligesom det skaber ekstra opmærksomhed for alle at være med til DM-ugen. Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme rundt på de mange arenaer og kan kun opfordre så mange som muligt til at notere sig datoerne nu - der er oplevelser for alle, siger Jes Lunde, rådmand i Sundhed og Kultur i Aalborg Kommune.

Fakta om DM-ugen 2023
• + 35 sportsgrene
• + 100 discipliner
• + 200 medajlesæt
• + 2.500 atleter og officials
• 31 specialforbund


Hvad er DM-ugen?
DM-ugen er de officielle danmarksmesterskaber for 35 sportsgrene i 2023. Et slags mini-OL på dansk grund.
Aalborg var vært for den første DM-uge i Danmark i 2022.
Bag eventet står DIF - i tæt samarbejde med de mange specialforbund - og værtsbyen Aalborg.

Kilde: Aalborg Kommune


© Copyright 2024 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Nordjyllandidag

Fiskefilet er nationens favorit på påskebordet - men ikke i Nordjylland
Fiskefilet er nationens favorit på påskebordet - men ikke i Nordjylland
Nordjyllandidag
Region Nordjylland har den højeste målopfyldelse for kræftpakker
Region Nordjylland har den højeste målopfyldelse for kræftpakker
Nordjyllandidag
Ny råstofplan for Nordjylland i offentlig høring
Ny råstofplan for Nordjylland i offentlig høring
Nordjyllandidag
Besøg på vej til skyldnere i fogedsager
Besøg på vej til skyldnere i fogedsager
Nordjyllandidag
Rebilds kommunale dagpleje fejrede fastalavn med stor entusiasme
Rebilds kommunale dagpleje fejrede fastalavn med stor entusiasme
Nordjyllandidag
Udvid din horisont: Få en forsker på besøg
Udvid din horisont: Få en forsker på besøg
Nordjyllandidag
Tag på vandretur i den smukke natur i Rebildbakker
Tag på vandretur i den smukke natur i Rebildbakker
Nordjyllandidag
Rebild kommune søger Socialrådgivere
Rebild kommune søger Socialrådgivere
Nordjyllandidag
Øster Hornum Kirke starter nyt hold med Babysalmesang
Øster Hornum Kirke starter nyt hold med Babysalmesang
Nordjyllandidag
Nordjylland Politi efterlyser ejer af redningsbåd drevet i land i Løkken
Nordjylland Politi efterlyser ejer af redningsbåd drevet i land i Løkken
Nordjyllandidag
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required