Alarm 112

Dieselolie og lamper stjålet fra gravemaskine

Redaktion
Af Redaktion 18. april 2024

En gravemaskine på Troldvej i Nørager har natten til i går haft ubudne gæster med lange fingre. Det fortæller politikommissær Mikkel Brügmann fra Himmerlands Politi i Hobro og uddyber:

– Mellem kl. 02.15 og 04.00 har ukendte gerningspersoner været på spil i gravemaskinen, der holdt på Troldvej.

– Fra gravemaskinen har man stjålet 300 liter dieselolie og seks arbejdslamper, man har skruet af maskinen.

Har man oplysninger i sagen, hører politiet gerne om det på telefon 114.