Rebild og omegn

Den mobile politistation rullede til Terndrup

.Af Klaus Hansen Politiets formål med at være til stede var at sætte fokus på især risici ved spirituskørsel, unges tidlige alkoholdebut og forældrenes ansvar, når de unge præsenteres for alkohol for første gang. Dialog med ungeOg fungerende politikommissær Simon Hjorth Jacobsen fra politistationen i Hobro fortæller, at betjentene fik en god dialog med 8-10 […]

Den mobile politistation rullede til Terndrup
Af Redaktion 28. november 2018

.
Af Klaus Hansen

Politiets formål med at være til stede var at sætte fokus på især risici ved spirituskørsel, unges tidlige alkoholdebut og forældrenes ansvar, når de unge præsenteres for alkohol for første gang.

Dialog med unge
Og fungerende politikommissær Simon Hjorth Jacobsen fra politistationen i Hobro fortæller, at betjentene fik en god dialog med 8-10 af de byens unge, der gerne vil tale med deres lokale betjente.

“Vi fik en glimrende snak med dem om netop alkoholdebut og farerne ved spirituskørsel,” siger politikommissæren, og han tilføjer, at de unge faktisk også ønskede at tale med politiet om knallertkørsel og reglerne for det.

“Og det er helt fint. Vi kom egentlig for i første omgang at tale om andre ting, men det var knallertkørsel, der optog de unge så den del tog vi selvfølgelig også en god snak med de unge om,” forklarer Simon Hjorth Jacobsen.

Fik viden med hjem
Derudover fik politiet også en masse viden med sig om, hvad der rør sig i lokalområdet, og hvad der optager de unge.

Den mobile politistation holdt der i tidsrummet fra kl. 12 – 14, og politikommissær Simon Hjorth Jacobsen tilføjer, at da den mobile politistation havde forladt stedet, trillede en patrulje sidst på eftermiddagen forbi stedet, og den sigtede faktisk en bilist en 31-årig mand fra oplandet på stedet for at køre bil i spirituspåvirket tilstand.

Man vil fremover kunne opleve den mobile politistation forskellige steder i lokalsamfundet.

Hvis krigen kommer – virker telefonen så?

Læs også: Hvis krigen kommer – virker telefonen så?

Sogneindsamling 2025: Arden, Astrup og Rostrup samler ind til verdens udsatte

Læs også: Sogneindsamling 2025: Arden, Astrup og Rostrup samler ind til verdens udsatte

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler