Del på Facebook   Print siden

December i haven

Forside
Onsdag 1. december 2021 kl. 11:00

December i haven
Foto: Plantorama


Af Lone K. Hansen

December i haven

December er for mange en tid med familiehygge, varme drikke og stearinlys. Vi er rykket indendørs i ly for sne og slud, men det betyder ikke nødvendigvis, at haven skal i vinterdvale.

Selvom de grønne planter står bare, og bladene på hækken er faldet af, kan haven stadig stå flot. Vi kender alle det smukke syn af en have, der er pyntet op med lyskæder og lanterner, så det er med at udnytte den mørke tid og bringe lys ind i haven.

Frostsikring af haven
Er frosten meget streng, er det bedst at beskytte nåletræerne, så nålene ikke bliver brune. Det er også en god idé at fjerne sne fra grenene, så de ikke knækker under presset. Husk især på dette, hvis vejrudsigten lover tøvejr om dagen og frost om natten. Det kan nåletræerne nemlig ikke lide.

Har du for nyligt plantet en stedsegrøn hæk, skal du huske at give den vand. Hvad du ellers skal foretage dig med hækken i december, kan du læse om her. Efter vandingen af din nye hæk bør du tømme haveslangen for vand eller tage den med indenfor, hvis du har plads. Så fryser vandet i slangen ikke til is.

Ligesom med haveslangen skal udendørs vandhaner tømmes for vand, og der skal lukkes for vandet, så de ikke sprænger. Hvis du oplever en frostfri dag i december, kan du stadig nå at lægge de sidste forårsløg i jorden. Så kan du også nyde dem spire og blomstre op til foråret.

Udplantning og beskæring i haven
Er vejret mildt og uden frost, kan havens træer og sommerblomstrende buske beskæres. Du kan også stadig plante med buksbom, cypres, skimmia, sukkertop gran, nordmannsgran og andre grønne planter, som er gode til de smukke lyskæder.

Lyskæder kan både pynte i hækken og havekrukkerne og sammen med levende lys i lanterner, giver det en smuk kontrast til vintermørket. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Se udvalget af lyskæder her.

Har du ikke frostsikret dine planter i krukker, er det sidste udkald i december. Du kan beskytte dem med boblefolie og sørge for, at krukkens bund har et fornuftigt dræn. Så kan du sagtens vande planterne fra tid til anden.

Fuglene, der overvintrer hjemme i Danmark, nyder godt af den hjælp, de får af mennesker til at finde føde. Læg derfor foder ud til fuglene på et foderbræt eller hæng foderkugler op. Du kan læse mere om vildtfuglefodring året rundt.

Inspirationstur i haven
Selvom årstiden gør, at vi for det meste holder os indendørs i varmen, kan en tur rundt i haven eller naturen sagtens være hyggelig. December er et perfekt tidspunkt til at indsamle grene og bær til årets juledekorationer og kranse. Klip fx en stilk af en visnet hortensia eller klip et par grene af en stedsegrøn plante.

Deling og flytning af stauder
Selvom december ringer vinteren ind, er vejret oftest stadig i den mildere ende. Det kan du udnytte ved at få delt de stauder, som trænger til det. Det er også nu, du kan flytte stauder og andre planter, hvis placering du ikke har været helt tilfreds med i havesæsonen, der er gået.

Det er også nu, du kan nå at fjerne det sidste ukrudt og græs, som har vokset fint i det milde efterårsvejr.

Kilde: Plantorama

© Copyright 2022 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Nu kan du afbryde selvisolation tidligere
Nu kan du afbryde selvisolation tidligere
Forside
Ny undersøgelse: Trods stigende el-priser gør tusindvis af danskere ingen indsats for at spare på strømmen
Ny undersøgelse: Trods stigende el-priser gør tusindvis af danskere ingen indsats for at spare på strømmen
Forside
Plan for yderligere lempelse af covid-19-restriktioner
Plan for yderligere lempelse af covid-19-restriktioner
Forside
Landdistrikter i jubel over nyt lånetiltag: Styrker adgang til kapital for iværksættere og SMV'er på landet
Landdistrikter i jubel over nyt lånetiltag: Styrker adgang til kapital for iværksættere og SMV'er på landet
Forside
Hver anden kvinde i 20'erne deltager ikke i screening for livmoderhalskræft
Hver anden kvinde i 20'erne deltager ikke i screening for livmoderhalskræft
Forside
Frog Bikes og Danmarks Cykle Union vil have børn og unge op på cyklerne gennem et nyt og spændende samarbejde
Frog Bikes og Danmarks Cykle Union vil have børn og unge op på cyklerne gennem et nyt og spændende samarbejde
Forside
Er din bolig vinterklar
Er din bolig vinterklar
Forside
Rebild og flere andre Lions klubber donerede knap 100.000 kr. til fodbolde
Rebild og flere andre Lions klubber donerede knap 100.000 kr. til fodbolde
Forside
For mange cykler uden lys i mørket
For mange cykler uden lys i mørket
Forside
Rekordmange frivillige danskere hjælper dyr i nød
Rekordmange frivillige danskere hjælper dyr i nød
Forside


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required