Danske børn møder misinformation på sociale medier allerede i indskolingen

Et nyt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet (SDU) viser, at danske børn helt ned til femårsalderen møder misinformation på sociale medier.
Rapporten, der er finansieret af TrygFonden, dokumenterer, at ni ud af ti børn støder på indhold, de selv vurderer som falsk eller vildledende – især på YouTube.

Ifølge forskerne bag projektet SafeChilDe er det første gang, man i Danmark undersøger børns egne oplevelser af misinformation i den digitale hverdag.

”Vi ved nu, at misinformation ikke kun rammer voksne. Børn bliver dagligt eksponeret for et mediebillede, der både kan vildlede, misinformere og påvirke deres tillid til demokratiet,” siger projektleder Freja Sørine Adler Berg fra SDU.

Fire hovedkonklusioner: Børn er både nysgerrige og usikre

Forskerne peger på fire hovedpunkter i rapporten:

1. Børn møder misinformation tidligt – især på YouTube. Knap hver tredje kender begrebet misinformation, men langt de fleste har oplevet falsk indhold online. Allerede omkring otteårsalderen møder halvdelen af børnene misinformation hver uge.
2. Misinformation kan både være sjovt og skræmmende. Nogle børn synes, falske videoer er underholdende, mens andre reagerer med frygt eller vrede. Mange forbinder det med ”at blive snydt” eller narret for opmærksomhedens skyld.
3. Forældre spiller en afgørende rolle. Når børn er i tvivl om sandhedsværdien af det, de ser, vender de sig mod deres forældre. De fleste føler sig usikre på egne evner til at tjekke fakta og kender ikke til kildekritiske metoder.
4. AI-genereret misinformation rammer især de ældre børn. Over halvdelen af de adspurgte børn kender til begrebet kunstig intelligens, men kun de ældste har oplevet AI-skabt indhold. En femtedel spørger voksne til råds for at afgøre, om noget er AI-genereret.

Fra forskning til handling

Forskerne bag rapporten understreger, at platforme som YouTube, TikTok og Snapchat har et ansvar for at begrænse udbredelsen af falsk indhold – men peger også på, at uddannelse og dialog er nøglen til at styrke børns digitale dømmekraft.

Derfor arbejder SDU-holdet nu videre med at udvikle et online læringsspil, som skal lære børn at genkende og håndtere misinformation.

”Målet er at give børn redskaber til selv at gennemskue, hvad de ser, og forstå, hvorfor nogen skaber falsk indhold,” siger medforfatter Thomas Enemark Lundtofte.

Tre anbefalinger fra forskerne

Rapporten fremlægger tre klare anbefalinger til, hvordan Danmark kan styrke børns digitale kompetencer:

1. Tidlig undervisning i digital misinformation i skoler og dagtilbud.
2. Forældre skal klædes på til at tale med deres børn om faktatjek og kildekritik.
3. Målrettet pædagogisk indsats for udsatte børn, da misinformation kan forstærke sociale uligheder.

Et samfundsansvar

Rapporten er udarbejdet af Freja Sørine Adler Berg, Lene Heiselberg, Thomas Enemark Lundtofte og Lena Frischlich i et samarbejde mellem SDU’s Center for Journalistik, Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab og Digital Democracy Centre.

Resultaterne bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 401 danske børn i alderen 5–12 år samt en mobiletnografisk undersøgelse blandt 21 skolebørn i 2024.

”Hvis vi vil bevare et sundt demokrati, skal børn lære at navigere kritisk i en verden fuld af digitale sandheder og usandheder,” siger Freja Sørine Adler Berg.