Dansk økonomi står foran markant opbremsning: Medicinalindustrien kan ikke længere trække væksten alene

Dansk økonomi har gennem de seneste år oplevet en bemærkelsesværdig fremgang, hvor medicinalindustrien har spillet en afgørende rolle.

Men den udvikling kan være på vej til at ændre sig.

I en ny prognose forventer de økonomiske vismænd, at væksten i dansk økonomi falder markant i de kommende år.

Hvor bruttonationalproduktet (BNP) ventes at vokse med 4,2 procent i 2026, lyder prognosen på en vækst på blot 1,8 procent i 2027 og 1,3 procent i 2028.

En væsentlig forklaring er, at medicinalindustrien ikke længere forventes at levere samme ekstraordinære bidrag til den samlede økonomiske vækst.

Fra 4,2 til 1,3 procent på to år

Ifølge vismændenes prognose ser væksten i dansk økonomi således ud:

År	Forventet BNP-vækst
2026	4,2 %
2027	1,8 %
2028	1,3 %

Medicinalindustrien har gennem de seneste år været en væsentlig drivkraft bag den danske økonomis fremgang.

Men ifølge prognosen ventes sektorens ekstraordinære vækstbidrag at ophøre i de kommende år.

Det betyder ikke, at medicinalindustrien forventes at stoppe med at vokse. Derimod ventes væksten at nærme sig niveauet i de øvrige private byerhverv.

Advarer politikerne: Alarmklokkerne bør ringe

Hos Lægemiddelindustriforeningen, Lif, giver prognosen anledning til bekymring.

Foreningen mener, at udviklingen bør få politikerne på Christiansborg til at rette større opmærksomhed mod de virksomheder, der bidrager til Danmarks eksport og økonomiske fremgang.

– Vismændenes rapport viser med al tydelighed, hvor afgørende medicinalindustrien har været og er for Danmarks økonomiske succes. Vi har båret en overordentlig stor del af den nationale økonomiske vækst og uden samme bidrag, så lander vi på et helt andet vækstniveau, siger Thomas Senderovitz, administrerende direktør i Lif.

Han peger på, at medicinalindustriens fremgang også har været med til at styrke de offentlige finanser.

– Vi har med andre ord i en længere årrække leveret det økonomiske fundament, der er med til at give politikerne historisk store råderum at dele ud af. Når vismændene spår, at vores ekstraordinære bidrag flader ud, bør det få de politiske advarselslamper til at blinke rødt på Christiansborg, siger Thomas Senderovitz.

Konkurrencen fra USA og Kina presser virksomhederne

Ifølge Lif er der samtidig grund til at være opmærksom på den internationale konkurrence.

Danske eksportvirksomheder opererer i et globalt marked, hvor blandt andet USA og Kina spiller en stadig større rolle.

Samtidig kan udfordrende handelsvilkår få betydning for virksomhedernes muligheder for at investere og skabe vækst.

Derfor mener Lif, at Danmark skal have et vedvarende fokus på at styrke erhvervslivets konkurrenceevne.

Det gælder ikke mindst life science-sektoren, som omfatter blandt andet medicinalindustrien.

Kan få betydning for fremtidens velfærd

Når væksten i dansk økonomi aftager, kan det også få betydning for de økonomiske muligheder, som politikerne har i fremtiden.

Ifølge Lif er det derfor nødvendigt at investere i de rammevilkår, der skal gøre det attraktivt at drive og udvikle virksomheder i Danmark.

– Det her understreger jo, at det vi har vænnet os til, ikke er en selvfølge. Hvis politikerne også i fremtiden vil have råderum til at investere i velfærd og en vækstrate, der ligger i den høje ende i Europa, så er de også nødt til at geninvestere noget i rammevilkårene for erhvervslivet herunder life science-sektoren, som tjener penge hjem til Danmark, siger Thomas Senderovitz.

Dansk økonomi vokser fortsat – men langsommere

Selvom prognosen peger på en markant opbremsning, forventer vismændene fortsat økonomisk vækst i både 2027 og 2028.

Der er altså ikke tale om en prognose for økonomisk tilbagegang, men om en betydelig lavere vækstrate end i 2026.

For Lægemiddelindustriforeningen er budskabet dog klart: Medicinalindustriens ekstraordinære vækstbidrag kan ikke tages for givet.

Og hvis Danmark også fremover skal have en stærk økonomi og mulighed for at finansiere velfærd, kræver det ifølge foreningen, at politikerne prioriterer virksomhedernes konkurrenceevne.