Dansk landbrug står til et økonomisk rekordår i 2025 – men prisfald og nye krav bekymrer for 2026

2025 bliver et af de bedste år for dansk landbrug i nyere tid. Høje mælkepriser, stærke svinepriser og en god høst løfter indkomsten efter finansielle poster til 14,1 mia. kr., mens den samlede værdi af landbrugsprodukter lander lige under 100 mia. kr.

Men allerede ved udgangen af året peger flere tegn på, at 2026 kan blive markant sværere, blandt andet på grund af faldende priser på mælk og grise og forventninger om lavere indtjening.

Rekordtal – men ikke det bedste år målt med inflation

Ifølge gennemgangen er 2025 næsten på niveau med rekordåret 2022, når man ser på værdien af landbrugsprodukter. Korrigeret for inflation er 2025 dog “det fjerdebedste år i dette årtusinde”, overgået af 2012, 2020 og 2022.

Store forskelle: Planteavl presses, husdyr har medvind

Selv om sektoren samlet står stærkt, er udviklingen ikke ens for alle. Planteavlere er presset af lave afgrødepriser, mens husdyrproducenter har haft et rigtig godt år, blandt andet fordi lave kornpriser også giver billigere foder.

“Den politiske dagsorden taget i betragtning er det paradoksalt nok alle husdyrproducenterne, hvad enten det er mælk, oksekød, grise, kyllinger eller æg man producerer, som (igen) har et rigtig godt år”, siger Jens-Martin Roikjer Bramsen.

Prisfald på mælk og grise giver nervøsitet for 2026

Ved årets slutning er billedet mere usikkert. “Mavefornemmelsen blandt både mælkeproducenter og svineproducenter er ikke helt så positiv her ved udgangen af året – selv om tallene for 2025 ser gode ud”, fortæller Jakob Vesterlund Olsen.

Den konventionelle mælkepris er siden tredje kvartal faldet fra et højt niveau. Samtidig har grisemarkedet oplevet et kraftigt dyk: Slagtegrise er faldet med godt 25 procent siden midten af 2025, mens smågrise til eksport er faldet med hele 43 procent siden juni. Størstedelen af faldet skete på blot fire uger i september, og et udbrud af Afrikansk Svinepest i Spanien i november har ifølge teksten skabt yderligere nervøsitet.

Agro- og fødevareindustrien holder ret stabil kurs

Trods uroen beskrives agro- og fødevareindustrien som relativt stabil – især i den andelsejede del. “Trods meget usikre og varierende geopolitiske og markedsmæssige vilkår har agro- og fødevareindustrien under ét haft en relativt konstant udvikling, især i den andelsejede del”, fortæller Henning Otte Hansen.

Teksten peger samtidig på flere store bevægelser i branchen: Arla Foods nåede i 2024 en omsætning på godt 100 mia. kr. og planlægger fusion med tyske DMK Group, hvilket kan gøre Arla til verdens fjerdestørste mejerikoncern. Danish Crown har indledt en omfattende transformation med en ny ejermodel efter tabte markedsandele, mens grovvaresektoren har oplevet et markant fald i omsætning og indtjening.

2026 ventes at blive et “normalår” – og derefter strammere tider

Allerede næste år forventes værdien af landbrugsprodukter at falde til ca. 94 mia. kr., og indkomsten efter finansiering til ca. 8,6 mia. kr., som ifølge teksten ligger tæt på gennemsnittet for de seneste ti år.

På længere sigt peger teksten på en række kommende krav og politiske rammer, som kan ændre vilkårene markant: “På længere sigt ser dansk landbrug ind en turbulent periode, med en kvælstofaftale, der i 2027 i store dele af landet vil være meget begrænsende, en ny CAP-periode fra 2028, samt en indfasning af CO2 afgiften på husdyrproduktion i 2030”, forklarer Michael Friis Pedersen.

Driftsresultaterne stiger markant – især hos mælkeproducenter

I 2025 stiger det gennemsnitlige driftsresultat efter finansiering, men før aflønning af egen arbejdskraft, fra ca. 487.000 kr. i 2024 til 896.000 kr. i 2025.

Deltidsbedrifter har fortsat underskud, men forbedrer resultatet fra -116.000 kr. til -37.000 kr. Hos de store planteavlsbrug stiger resultatet fra ca. 835.000 kr. til ca. 1,045 mio. kr., primært drevet af lavere renteomkostninger.

For husdyrproducenterne er billedet endnu mere positivt. Store svinebrug forventes at nå ca. 2,65 mio. kr. i 2025. Konventionelle mælkeproducenter stiger fra 2,3 mio. kr. til 5,0 mio. kr., mens økologiske stiger fra 1,0 mio. kr. til 3,4 mio. kr., men ligger fortsat under de konventionelle.

“Rekordår” med store tilpasninger forude

Selv om 2025 tegner til at blive et rekordår, peger teksten på, at de kommende år kan kræve store investeringer og ændringer. “2025 er et rekordår, men de kommende år vil kræve store tilpasninger. Med et begrænset incitament til permanent udtagning er det dog ikke særligt sandsynligt, at de mange forskellige intentioner med den grønne trepart bliver indfriet.”