Rebild og omegn
Dansk flygtningehjælp hjalp med at sætte ord på svære følelser
Når man som barn har oplevet krig og er flygtet til et fremmed land, så kan det være svært at sætte ord på sine følelser, ja det kan være endog meget svært måske bare at finde ud af, hvad man føler. Samtidig går børnene i skole i en modtageklasse, hvor de skal lære deres første […]
Når man som barn har oplevet krig og er flygtet til et fremmed land, så kan det være svært at sætte ord på sine følelser, ja det kan være endog meget svært måske bare at finde ud af, hvad man føler.
Samtidig går børnene i skole i en modtageklasse, hvor de skal lære deres første danske ord. For at understøtte børnenes trivsel og læring har vi på Suldrup Skole haft besøg af Dansk flygtningehjælp, som hjælper de yngste modtageklasse elever med at bearbejde og tale om de til tider svære følelser, man kan have som flygtning i et nyt land. Musikterapeut Berit Schmidt laver sammen med en tolk og klassens lærere et mindre forløb, hvor børnene får mulighed for at sætte ord på og identificere deres følelser gennem leg med musik, kreative samtaler og små øvelser, som elever og lærere kan bruge i hverdagen. Vi leger for eksempel fisk, der svømmer i havet under en stor regnbue faldskærm som laver både vilde stormfulde bølger og stille vand. Vi leger også med Boomwhackers og laver vores eget musik. Dertil har børnene også lavet deres egen “ven”, som også er flygtet og har oplevet mange ting på vejen til Danmark. På billedet ses eleverne tale om smileyer, og de følelser de repræsenterer for dem. På andre tidspunkter i forløbet øver børnene sig i at slappe af ved hjælp af massage og musik.
Et rigtig dejligt forløb med Dansk Flygtningehjælp, som både børn og lærere har været rigtig glade for, fortæller Lisbet Jensen lærer i modtageklassen på Suldrup Skole.