Del på Facebook   Print siden

Danmark stopper brug af AstraZeneca-vaccine som det første land i verden

Rebild og omegn
Onsdag 14. april 2021 kl. 16:00

Danmark stopper brug af AstraZeneca-vaccine som det første land i verden
Foto: Line Bloch Klostergaard


AF Lone K. Hansen

Danmark stopper brug af AstraZeneca-vaccine som det første land i verden

Som det første land i verden vælger Danmark helt at droppe brugen af den omstridte vaccine fra AstraZeneca indtil videre. Dansk-norsk undersøgelse viser, at det er 1 ud af 40.000, der vaccineres, som får den meget alvorlige virkning.

Det kom frem på et pressemøde i eftermiddags med direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, og enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, Tanja Erichsen.

Vaccinen har været sat i bero siden 11. marts, hvor to indberetninger om et sjældent sygdomsbillede efter vaccination fik myndighederne til at sætte brugen af vaccinen midlertidigt på pause.

EU’s lægemiddelmyndighed, EMA, konkluderede 7. april, at der sandsynligvis er en forbindelse mellem vaccinen og blodpropperne, men at risikoen er meget lille. EMA anbefaler fortsat vaccinen, idet fordelene ved vaccinen overstiger ulemperne. Over 25 millioner borgere i EU og i Storbritannien – herunder knap 150.000 borgere i Danmark – er blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine.

På trods af, at sygdomsbilledet er meget sjældent, har Sundhedsstyrelsen ud fra et forsigtighedsprincip valgt helt at droppe brugen af vaccinen i Danmark.

Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, fortæller på pressemødet, at de dansk-norske registerundersøgelser viser, at det er 1 ud af 40.000, der vaccineres, som får den meget alvorlige virkning.

Med Sundhedsstyrelsens beslutning om, på nuværende tidspunkt, at fortsætte udrulning uden vaccinen fra AstraZeneca er det ikke blevet udelukket, at den kan tages i anvendelse på et senere tidspunkt, hvis situationen ændrer sig.

”Vi er grundlæggende enig med EMA´s vurdering vedrørende AstraZeneca vaccinen. Derfor er det vigtigt at understrege, at det stadig er en godkendt vaccine. Og jeg forstår godt, hvis andre lande, der er i en anden situation end os, vælger at fortsætte brugen.” siger Søren Brostrøm.

Samtidig har styrelsen også valgt at suspendere brugen af den fjerde godkendte vaccine i EU fra Johnson & Johnson, som er den vaccine, som Danmark har bestilt flest af, nemlig 8,2 millioner doser. Den vaccine skal kun gives med en dosis. De danske myndigheder vil nu nøje følge, hvad den europæiske lægemiddelmyndighed, EMA, får af viden om denne vaccine, og hvad EMA beslutter.

Forsinker vaccination af danskerne
Beslutningen om at droppe AstraZeneca-vaccinen betyder, at alle, der er 16 år eller ældre, kan forvente at få et tilbud om vaccination senest i slutningen af juni. Dermed vil alle, der tager imod tilbuddet, kunne være færdig vaccineret ca. fem uger derefter, omkring starten af august.
Til gengæld vil en tilsvarende beslutning om at droppe vaccinen fra Johnson & Johnson, hvis den sker, udskyde færdigvaccinationen af hele befolkningen med måneder. Dermed vil vi nå helt ind i efteråret, før alle er dækket.

Tilbydes anden vaccine
De 149.000 personer, der har modtaget første stik med en vaccine fra AstraZeneca, vil senere blive tilbudt en anden vaccine, oplyser Sundhedsstyrelsen.

© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Rebild og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Rebild og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Rebild og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Rebild og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Rebild og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Rebild og omegn
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Rebild og omegn
JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand
JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand
Rebild og omegn
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Rebild og omegn
Trængsel ved drejebænkene: Donation til flittige trædrejere
Trængsel ved drejebænkene: Donation til flittige trædrejere
Rebild og omegn
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required