Alarm 112

Dankort stjålet ved indbrud og brugt til kontanthævninger

I løbet af onsdag skete der et indbrud på en landejendom på Døstrupvej ved Hobro. Blandt kosterne var et dankort, som efterfølgende blev brugt til flere kontanthævninger.

Dankort stjålet ved indbrud og brugt til kontanthævninger
Foto: Kim Matthäi Leland
Af Benedikte Jensen 7. november 2024

I løbet af onsdag den 6. november mellem kl. 06.30 og kl. 15.00 var en ukendt gerningsperson på spil på en landejendom på Døstrupvej ved Hobro. Det fortæller Lene Laustsen fra Nordjyllands Politi og uddyber:

– I tidsrummet har en ukendt person brudt en terrassedør op ind til stuehuset og er på den måde kommet ind. Man har herefter stjålet forskellige koster som smykker, en sportstaske, en bærbar computer samt en pung med dankort.

– Det stjålne dankort er herefter brugt til flere hævninger.

Der er sikret sålaftryk ved terrassedøren, som er sendt ind til teknikerne. Hvis man har oplysninger i sagen, hører politiet gerne om det på telefon 1-1-4.

Vanvidskørsel med 205 km/t på motorvejen syd for Hobro – lokal mand fik bil beslaglagt

Læs også: Vanvidskørsel med 205 km/t på motorvejen syd for Hobro – lokal mand fik bil beslaglagt

Klip i kørekortet: Tre forseelser dominerer danskernes trafiksynder

Læs også: Klip i kørekortet: Tre forseelser dominerer danskernes trafiksynder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev