Dagtilbudsdistrikt Støvring Nord, Rebild Kommune, søger en daglig pædagogisk leder til vores naturbørnehave Skovhuset pr. 1. april 2023 eller snarest derefter.
Naturbørnehavehaven Skovhuset. der hører under dagtilbudsområde Støvring Nord sammen med 3 andre større institutioner og dagplejerne tilhørende distriktet, er en velfungerende institution normeret til 90 børnehavebørn.
Naturbørnehaven Skovhuset er kendetegnet ved en personalegruppe i udvikling med et højt fagligt fundament. Vi arbejder med naturen som middel til udviklingen af den pædagogiske praksis med udgangspunkt i det enkelte barn og i gruppen.
I distriktet er alle husene tilknyttet et udviklingsprojekt med UCN frem til juni 2024, hvor fokus er på den professionelle identitet, samarbejdskulturer og kvalitet.
Alle faste personaler tilbydes ICDP1.
Som leder i Skovhuset indgår du i et ledelsesteam med 3 andre institutionsledere, dagplejepædagogen og dagtilbudsleder for området, hvor der er fokus på sammenhængskraften og styrken i at være en del af et større fællesskab og hvor det forventes, at du vil være med til at præge udviklingen af hele dagtilbudsområde Støvring Nord.
Rebild er én ud af to kommuner i landet, som er udvalgt af regeringen til at være sat fri på dagtilbudsområdet. Velfærdsaftalen trådte i kraft i Rebild Kommune den 1. juni 2021 og er gældende til september 2024.
Velfærdsaftalen betyder, at dagtilbuddene frem til juni 2024 vil være fritaget for en omfattende række nationale og kommunale regler og retningslinjer. I stedet bliver det i højere grad op til de enkelte tilbud – sammen med forældre og børn – at udvikle kvaliteten i dagtilbuddet, så man får netop det dagtilbud, som man sammen drømmer om lokalt.
Processerne foregår både i eget hus og samlet for hele distriktet. Derfor skal du som daglig leder være nysgerrig på børne-, medarbejder- og forældreperspektivet i dit eget hus, men også i det bredere perspektiv på distriktsniveau med det formål at skabe kvalitet. Du skal understøtte vores kultur, hvor både udvikling og fejl er med til at skabe kvalitet.
Mentorordning og kontinuerlig sparring med nærmeste leder
Et tæt og udviklingsorienteret samarbejde i ledelsesteamet i dagtilbudsområde Støvring Nord samt muligheden for at sparre og udvikle på tværs af alle dagtilbud i Rebild Kommune
Mulighed for at sætte dit eget præg på en udviklingsparat institution
En arbejdsplads og et distrikt, der værdsætter et fagligt og uformelt arbejdsklima
Vi tilbyder efter- og videreuddannelse i det omfang du har brug for og ønsker
Vi søger en leder, der
Ser værdien i ledelse tæt på, der sætter retning, motiverer og skaber tydelighed. Du ser løsninger, tager ansvar og tør prøve nye ting af
Er lyttende, nysgerrig, respektfuld og engageret i mødet med børn, forældre og medarbejdere, og som evner at samle og inddrage
Er kommunikativ stærk, både verbalt og skriftligt
Er nærværende og handlekraftig, og som sætter klare mål for det pædagogiske arbejde
Vi forventer, at du
Har en pædagogisk uddannelse, er fagligt velfunderet og har erfaring indenfor målgruppen.
Har erfaring med eller lyst til ledelse af en naturbørnehave
Kan arbejde med og formidle en stærk reflektions- og evalueringskultur
Ansættelse
Tiltrædelse 1. april 2023 eller snarest derefter.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest og straffeattest.
Ansøgningsfrist m,m.
Ansøgningsfrist: 5. februar 2023
Samtaler foregår i uge 6
Ansættelsesudvalget består af personalerepræsentanter, 2 medlemmer af forældrebestyrelsen, de daglige ledere og dagtilbudsleder.
Vedr. information og spørgsmål
til stillingen og organisationen kan dagtilbudsleder Kenny Kjæhr kontaktes på telefon 22 60 72 80 eller på mail: ikbkj@rebild.dk
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
Læs også: