Borgmester og udvalgsformand i Rebild: Kronik – Er holdningen til naturnationalparker så simpel?

Af borgmester Jesper Greth (V) og formand for Teknik- og Miljøudvalget Leon Sebbelin (RV), Rebild Kommune.

I sidste uge bragte Berlingske resultatet af en spørgeskemaundersøgelse bestilt af Danmarks Naturfredningsforening. Undersøgelsen konkluderer, at 73 % af danskerne ønsker naturnationalparker.

Resultatet er helt som forventet ud fra de spørgsmål, som de 1068 respondenter har besvaret. Men virkeligheden er bare meget mere nuanceret end det, undersøgelsen foregiver at afdække.

I rollerne som borgmester, udvalgsformand og byrådsmedlem har vi et stort ansvar for de lokale forhold, og i undersøgelsen er fokus alene på de positive effekter, som naturnationalparker isoleret set vil have på
biodiversitet.

Men spørgsmålet om oprettelsen af en naturnationalpark i Rold Skov er langt mere sammensat. Og meget dårligt belyst af et spørgeskema, hvor svaret næsten er givet på forhånd.

Helt konkret betyder en eventuel naturnationalpark for Rebild Kommune, at det store sammenhængende naturområde i Rold Skov deles op af et hegn, som går lige ned tværs gennem skoven og deler den op i tre områder.

I Rebild Kommune har vi tradition for helhedstænkning, og vi er ansvarlige for at finde de løsninger, som samlet set bedst gavner både biodiversitet, CO2-regnskab, bæredygtigt byggeri, borgernes sundhed osv. For eksempel har vi siden 2014 afholdt Klima Rebild, hvor generationer og organisationer samles om at finde tværgående løsninger, og på det seneste blomstrer initiativer under det fælles brand Vild med Rebild, hvor lokale ildsjæle i samspil med kommunen sikrer, at både private og offentlige arealer omlægges til naturvenlig drift.

I Danmarks Naturfredningsforenings undersøgelse er folk blevet spurgt, om de frygter for nationalparkernes indvirkning på friluftslivet, eller om de vil være bange for at færdes i en naturnationalpark, hvis de kan risikere fx at møde en ko. For at kunne forstå konsekvenserne af naturnationalparker og give sin holdning tilkende på et oplyst grundlag, er det i vores øjne mere relevant at stille spørgsmål, som præcist og neutralt adresserer problemstillingens kompleksitet.

Set fra vores stol kunne spørgsmålene fx være formuleret omkring følgende problemstillinger:

– Staten vil bruge 888 millioner på at opsætte hegn i udvalgte skove for at hegne vilde dyr inde, som ikke naturligt hører hjemme i skovene, uden at der er sikker evidens på, hvad effekten er i forhold til biodiversitet.

– De naturligt hjemhørende krondyr og øvrig vildt hindres i at færdes frit i et naturligt sammenhængende skovområde.

– Lokale savværker må hente træ fra udlandet for at opretholde produktionen med negative konsekvenser for CO2-regnskabet.

– Øvrige skovejere i Rold Skov, som leverer kvalitetstræ til omstilling af vores byggeri, står tilbage med risiko for stormfald og spredning af svampesygdomme.

– Aktive borgere møder begrænsninger, når de vil gå, løbe eller cykle i skoven aktiviteter, der ellers er til gavn for deres fysiske og mentale sundhed, som i den grad er i fokus og udfordret i disse tider.

Var spørgsmålene med det afsæt rettet mod de reelle dilemmaer, er vi ret sikre på, at der var tegnet et andet billede, end det billede, som undersøgelsen bestilt af Danmarks Naturfredningsforening tegner.

Undersøgelsen er derfor i vores optik en uhensigtsmæssig simplificering og politisk forenkling af virkeligheden.

Vi har fremlagt vores bekymringer i dialogen med Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg og miljøministeren. Og vi er ikke i tvivl om, at vi i Rebild Kommune og de lokale aktører, der vil blive påvirket af naturnationalparken, har et bedre blik for den kompleksitet, som denne sag indeholder.

Derfor opfordrer vi endnu engang til, at ændringer i et område som Rold Skov, der er hjertet af Rebild Kommunes DNA, bør udspringe og forankres lokalt.