Del på Facebook   Print siden

Bøde på 35.000 DKK og kørselsforbud var blandt i alt 34 overtrædelser af cabotagereglerne

112
Lørdag 15. januar 2022 kl. 15:00

Bøde på 35.000 DKK og kørselsforbud var blandt i alt 34 overtrædelser af cabotagereglerne
Foto: Niclas Jessen


Af Lone K. Hansen

Bøde på 35.000 DKK og kørselsforbud var blandt i alt 34 overtrædelser af cabotagereglerne

Tungvogncenter Nord, der er del af Nordjyllands Politis Færdselsafdeling, foretog den 3. - 5. januar målrettet kontrol mod lastbiler og cabotagetransporter.

Mellem den 3. og den 5. januar 2022 udførte Tungvogncenter Nord målrettet kontrol mod lastbiler, der udfører cabotagetransporter. I alt 34 overtrædelser vedrørende cabotagereglerne blev konstateret ved kontrol af 97 lastbiler og tre varebiler. Alle paragrafferne/artiklerne i EU-forordningen blev taget i brug.

Særlig fokus i og omkring Århus
”Lige som de tidligere år har vi i starten af januar en målrettet cabotagekontrol, og denne gang havde vi valgt at lægge vores fokus i og omkring Århus. Når vi tager opstilling på f.eks. Århus havn går der ikke lang tid, før det rygtes i branchen via de sociale medier," udtaler politikommissær Claus Kjær-Pedersen, leder i Færdselsafdelingens Tungvogncenter Nord.

Han fortsætter: "Vi oplever derfor, at der er enkelte vognmænd/chauffører, der forsøger at finde alternative ruter eller alternative metoder til at komme af med godset. Det kan være omkobling på rastepladser uden for Århus. Derfor er det også vigtigt for os, at have kombinationen af en stationær kontrolplads og kørende patruljer.”

Bøde på 35.000 DKK og kørselsforbud
En vognmandsvirksomhed havde eksempelvis ikke sørget for at en chauffør, der er tredjelandsstatsborger, havde fået udstedt den fornødne førerattest. Det er en bøde i den høje ende. 35.000 DKK koster sådan en forseelse – samt kørselsforbud for den pågældende chauffør.

Andre overtrædelser indebærer blandt andet manglende firmanavn, fejl/mangler på køretøjerne og manglende betaling af vejbenyttelsesafgift.

”Vi er opmærksomme på at mange lastbiler har holdt stille i juledagene, ofte i Danmark, og chaufførerne har været hjemme på juleferie i f.eks. Rumænien, Polen og de baltiske lande. Overraskende mange lastbiler med chauffører fra Fjernøsten havde ikke holdt stille, men havde kørt i juledagene”, udtaler Claus Kjær-Pedersen.

Grundig tjek af cabotagetransporter
Reglerne siger, at cabotagetransporter kan udføres inden for 3 eller 7 dage efter en afsluttet international transport, alt efter om der er befordret gods til Danmark, eller om der er tale om en transport til Danmark uden gods.

Og disse regler bliver grundigt tjekket efter ifølge Claus Kjær-Pedersen: ”Det var der nogle stykker, der ikke var opmærksomme på. Ligesom at der var nogle vognmænd, der havde udført flere end de tre tilladte cabotagetransporter i tilslutning til en international indgående transport.”

Udfordringer med danske nummerplader
Der var desuden et par udenlandske transportvirksomheder, der har lejet lastbiler i Danmark, hvorefter de udfører cabotagetransport med lastbiler indregistreret på danske nummerplader.

”Det giver lidt udfordringer, da vi tidligere har været vant til, at når man snakker cabotagetransport, er det foretaget med udenlandsk registrerede lastbiler,” afrunder politikommissæren.

Han tilføjer: ”Enkelte overtrædelse af køre-/hviletidsbestemmelserne og takografforordningen var der også, men det er klart, at når lastbilerne har holdt stille og chaufførerne har været på juleferie, og vi som kontrolmyndighed kigger 28 dage tilbage, så er mange af dagene fri/hviledage.”

© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Tyveri fra TBS Maskinpower
Tyveri fra TBS Maskinpower
112
Dieselolie og lamper stjålet fra gravemaskine
Dieselolie og lamper stjålet fra gravemaskine
112
Indbrud lørdag - tirsdag blev tre personer sigtet
Indbrud lørdag - tirsdag blev tre personer sigtet
112
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
Nordjyllands Politi: Beskyt dig mod tricktyve i hjemmet
112
Motorcyklist påkørte stilleholdende bil i Støvring
Motorcyklist påkørte stilleholdende bil i Støvring
112
Solouheld - ung bilist undveg rådyr
Solouheld - ung bilist undveg rådyr
112
Standset for narkokørsel ved motorvejen
Standset for narkokørsel ved motorvejen
112
Stigning i it-kriminalitet: Stop op og tænk, når du modtager en sms
Stigning i it-kriminalitet: Stop op og tænk, når du modtager en sms
112
Benzintyv på spil i Nysum
Benzintyv på spil i Nysum
112
Nordjyllands Politi indleder efterforskning af væltet træ
Nordjyllands Politi indleder efterforskning af væltet træ
112
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required