Del på Facebook   Print siden

Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger

Danmarkidag
Lørdag 13. april 2024 kl. 07:00

Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Flere end 10.000 personer vil i dag modtage besked om, at de får udbetalt bibliotekspenge. Foto: Nikolaj Linares.


Flere end 10.000 personer har fået besked om, at de får del i de 206 millioner kroner i bibliotekspenge, der er afsat på finansloven. Pengene er fordelt efter en dynamisk model, der tager højde for antal udlån af henholdsvis fysiske og digitale bøger.

Slots- og Kulturstyrelsen har givet besked til de 10.328 forfattere, oversættere, illustratorer, billedkunstnere, komponister m.fl., der i år modtager sammenlagt 206 millioner kroner i bibliotekspenge.

Bibliotekspengene gives til forfattere, oversættere, illustratorer og andre, hvis bøger er tilgængelige på landets folkebiblioteker, folkeskolens pædagogiske læringscentre og på bibliotekernes digitale udlånstjenester.

Sådan fordeler bibliotekspengene sig i 2024
I år får modtagerne i gennemsnit udbetalt 19.990 kroner, og det højeste beløb udbetalt er på 725.487 kroner.

Ud af de 10.328, der får bibliotekspenge i 2024, får 6.302 personer midler udbetalt for e-bøger og netlydbøger. Det er 344 flere personer end sidste år.

Ser man nærmere på fordelingen af bibliotekspenge mellem de fysiske og de digitale bøger, udbetales der i gennemsnit 15.707 kroner for fysiske bøger og 4.283 kroner for digitale bøger.

Det er første gang, at bibliotekspengene fordeles ud fra en dynamisk model, hvor størrelsen på udbetalingen til digitale bøger afhænger af forholdet mellem udlån af hhv. fysiske bøger og e-bøger samt netlydbøger. Der blev i 2023 gennemført mere end 34 millioner fysiske udlån og mere end 9 millioner digitale udlån.

Derfor er andelen af bibliotekspengene til digitale bøger også blevet højere i 2024, hvor 21 procent af midlerne går til e-bøger og netlydbøger.

Top 10 over modtagere af bibliotekspenge i 2024

• Bjarne Reuter
• Maria Helleberg
• Kim Fupz Aakeson
• Dennis Jürgensen
• Kenneth Bøgh Andersen
• Josefine Ottesen
• Kim Langer
• Bent Haller
• Lene Kaaberbøl
• Jørn Jensen

Top 10 over modtagere af bibliotekspenge for digitale bøger i 2024

• Maria Helleberg
• Lars Kjædegaard
• Leif Davidsen
• Michael Katz Krefeld
• Dennis Jürgensen
• Inger Gammelgaard Madsen
• Pernille Vørs
• Anna Grue
• Jens Henrik Jensen
• Elsebeth Egholm

Fakta om bibliotekspenge
Der udbetales bibliotekspenge én gang om året, og beløbet udregnes for både fysiske og digitale bøger. Fra 2018 til 2023 var den procentvise fordeling mellem fysiske og digitale bøger fastlagt på forhånd og steg gradvist år for år.

I år er bibliotekspengene overgået til den planlagte dynamiske fordelingsmodel, hvor andelen af midler, der går til henholdsvis fysiske og digitale bøger, fastsættes år for år på baggrund af data om forholdet mellem antallet af udlån.

I 2024 er der afsat 214 millioner kroner til bibliotekspenge på finansloven – heraf 206 millioner kroner til bøger.

Pengene vil være til rådighed for modtagerne den 16. april 2024.


© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Danskerne bruger flittigt sundhed.dk og MinSundhed-appen
Danskerne bruger flittigt sundhed.dk og MinSundhed-appen
Danmarkidag
FødevareDanmark efterlyser nye regler efter Strib-sag
FødevareDanmark efterlyser nye regler efter Strib-sag
Danmarkidag
Politisk skoleaftale misser udfordrede elever på halvdelen af folkeskolerne
Politisk skoleaftale misser udfordrede elever på halvdelen af folkeskolerne
Danmarkidag
Mary Fonden og GymDanmark vil styrke trivsel og sammenhold i gymnastikforeningerne
Mary Fonden og GymDanmark vil styrke trivsel og sammenhold i gymnastikforeningerne
Danmarkidag
Digitalt Ansvar: Ansvaret for børns overforbrug af sociale medier kan ikke bare overlades til forældrene
Digitalt Ansvar: Ansvaret for børns overforbrug af sociale medier kan ikke bare overlades til forældrene
Danmarkidag
Dom i hjertesvigt-sag: Et spark til mennesker, der allerede ligger ned
Dom i hjertesvigt-sag: Et spark til mennesker, der allerede ligger ned
Danmarkidag
Dansk stifter af global dyreværnsorganisation træder af med vigtigt løfte til dyrene
Dansk stifter af global dyreværnsorganisation træder af med vigtigt løfte til dyrene
Danmarkidag
Boligejerne er energibevidste, men overvurderer standen af deres egen bolig
Boligejerne er energibevidste, men overvurderer standen af deres egen bolig
Danmarkidag
Ny trusselsrapport: Du har kun 4 dage, før it-kriminelle er inde i dit system
Ny trusselsrapport: Du har kun 4 dage, før it-kriminelle er inde i dit system
Danmarkidag
15 synshandicappede får legater til at dyrke det aktive liv
15 synshandicappede får legater til at dyrke det aktive liv
Danmarkidag
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required