Alarm 112 Bedrageri af ældre kvinde i Skørping
I går formiddags foregik der desværre endnu et bedrageriforhold mod en ældre borger. Denne gang var det i Skørping, men samme kendte modus som tidligere. Det oplyser Lene Laustsen fra Nordjyllands Politi og uddyber: – Det foregik i går mellem kl. 11 – 11.50. Her skete det sædvanlige – en ældre borger bliver ringet op […]
I går formiddags foregik der desværre endnu et bedrageriforhold mod en ældre borger. Denne gang var det i Skørping, men samme kendte modus som tidligere. Det oplyser Lene Laustsen fra Nordjyllands Politi og uddyber:
– Det foregik i går mellem kl. 11 – 11.50. Her skete det sædvanlige – en ældre borger bliver ringet op af en mand “fra banken”, hvor der er noget galt, og en anden “bankansat” tropper op på adressen for at hente dankortet.
– Det lykkes desværre, men i det mindste er der endnu ikke sket hævninger på kvindens kort, hvorfor vi håber, at det blev spærret i tide.
Den ældre kvinde kunne give en beskrivelse af manden, der hentede dankortet, som lød:
Mand
Dansk udseende, lys hud
Dansktalende
Mellemlangt brunt hår
20-30 år gammel
170-180 cm høj
Iført lysegrå sweater med mønster
Har du oplysninger i sagen, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.