Der var noget i området ved Rebild, som ikke helt stemte.
Mens de fleste passerede Rold Skov uden at ane, hvad der gemte sig dybt under jorden, begyndte brødrene Poul Holt Pedersen og Karsten Hvam Pedersen at interessere sig for de spor, der pegede på, at myndighederne skjulte noget ganske usædvanligt.
Det blev begyndelsen på en lang jagt efter sandheden om det, der senere blev kendt som REGAN Vest – det hemmelige regeringsanlæg, der skulle være klar, hvis Danmark blev kastet ud i krig.
Netop brødrenes historie er en af de ting, der gør En hemmelighed under jorden særlig interessant set med lokale øjne.
Læs også: Lokale brødre jagtede hemmeligheden under jorden i 25 år – nu medvirker de i ny DR-serie
Brødrene ville vide, hvad der gemte sig
Poul og Karsten Pedersen nøjedes ikke med rygterne om det mystiske område. De undersøgte historien og var blandt de tidlige kræfter, der arbejdede på at få oplysningerne om REGAN Vest frem i offentligheden.
Deres arbejde førte senere til bøger om anlægget, hvor de samlede historien om det omfattende beredskab under Rold Skov.
Og det, de havde interesseret sig for, viste sig at være større end de fleste kunne have forestillet sig.
Under en kalkbakke var der opført et omkring 5.500 kvadratmeter stort anlæg med 232 rum og plads til omkring 350 personer. Her skulle blandt andre regeringen, dele af centraladministrationen og regenten kunne fortsætte arbejdet, hvis Danmark blev ramt af en alvorlig krise eller krig.
Poul Holt Pedersen, Gunnar Asmussen (onkel) og Karsten Hvam Pedersen – Foto: Privat
Læs også:
En lokal historie bliver til Danmarkshistorie
Det fascinerende ved En hemmelighed under jorden er derfor ikke alene selve bunkeren.
Historien om Poul og Karsten Pedersen viser også, hvordan nysgerrighed og vedholdenhed kunne være med til at åbne døren til en del af Danmarkshistorien, som i årtier var omgærdet af tavshed.
Brødrene har siden været med til at dokumentere historien om REGAN Vest, og deres bog Danmarks dybeste hemmelighed fortæller om det skjulte beredskab.
For lokale seere giver deres medvirken serien en ekstra dimension. Pludselig handler historien ikke kun om den kolde krig, regeringen og storpolitik. Den handler også om to lokale brødre, der blev optaget af et mysterium i deres eget nærområde og blev ved med at lede efter svar.
Hemmeligheden var enorm
REGAN Vest blev opført fra 1963 til 1968 og lå omkring 50-60 meter under jorden. Anlægget havde blandt andet egen vand- og elforsyning, kommunikationscentral, radiostudie, hospital, cafeteria, mødelokaler og soverum. Anlægget skulle kunne rumme omkring 350 personer, og de mennesker, der var knyttet til beredskabet, måtte leve med, at de i en krigssituation kunne blive nødt til at forlade deres egne familier for at møde op i bunkeren. Samtidig skulle de holde deres rolle hemmelig, også over for deres nærmeste.
Planen var alvorlig.
Hvis Danmark stod over for et militært angreb, skulle centrale dele af landets politiske og administrative ledelse kunne flyttes under jorden og fortsætte arbejdet derfra.
Kontrasten er stadig slående: Ovenfor lå Rold Skov og det nordjyske landskab. Nedenunder fandtes et anlæg bygget til en situation, hvor Danmark kunne stå midt i en katastrofe.
Det er den kontrast, serien lykkes bedst med at gøre levende.
Et helt anonymt parcelhus i udkanten af Rold Skov skjulte et kæmpe atomsikret anlæg dybt under jorden. (Foto: Michelle Francati, Yes Yes Pictures og DR)
Menneskene gør historien spændende
En hemmelighed under jorden kunne nemt være blevet en traditionel fortælling om betongange, teknik og koldkrigsplaner.
Heldigvis bliver menneskene en væsentlig del af fortællingen.
Det gælder både dem, der havde funktioner i det hemmelige beredskab, familierne omkring dem og dem, der forsøgte at finde ud af, hvad der egentlig foregik i området.
Her passer historien om Poul og Karsten Pedersen perfekt ind.
Deres jagt giver serien noget, som selve bunkeren ikke kan levere alene: følelsen af et mysterium, der langsomt bliver trevlet op.
Et helt anonymt parcelhus i udkanten af Rold Skov skjulte et kæmpe atomsikret anlæg dybt under jorden. (Foto: Michelle Francati, Yes Yes Pictures og DR)
Virkeligheden er seriens stærkeste kort
Serien benytter dramatiserede scener til at føre seeren tilbage til den kolde krig. Det fungerer flere steder godt og hjælper med at skabe stemning.
Andre steder bliver dramatiseringen en smule forsigtig.
Det gør dog mindre, fordi den virkelige historie er så stærk.
Tanken om, at et enormt regeringsanlæg kunne ligge skjult under jorden ved Rebild, mens livet fortsatte helt almindeligt ovenover, behøver ikke mange kunstgreb for at være fascinerende.
Og når fortællingen samtidig kobles til lokale mennesker, der brugte år på at komme tættere på sandheden, bliver historien endnu mere vedkommende.
Niels-Peder får en dag lov at komme med sin far ned i den hemmelige bunker, hvis han ikke fortæller noget videre. Han husker i dag, at de kører en lang cykeltur under jorden for at komme helt derind. Benjamin Graugaard spiller Niels-Peder og Andreas Dissing Hyttel spiller hans far. (Foto: Michelle Francati, Yes Yes Pictures og DR)
Fire stjerner til en stærk lokal Danmarkshistorie
En hemmelighed under jorden får 4 ud af 5 stjerner. ⭐⭐⭐⭐☆
Serien er stærkest, når den lader mennesker og deres oplevelser føre seeren ind i den store historie. Den kunne enkelte steder have haft mere dramatisk kraft, men fortællingen om REGAN Vest er i sig selv så usædvanlig, at interessen holder.
For seere i Rebild og resten af Himmerland er der en ekstra grund til at følge med.
For midt i fortællingen står Poul Holt Pedersen og Karsten Hvam Pedersen – to lokale brødre, der nægtede at lade mysteriet under jorden ligge.
De søgte efter svar.
Og bag hemmeligheden gemte sig en historie, der viste sig at række langt ud over Rold Skov.
Serien kan se her: En hemmelighed under jorden
Læs også: