Agillix advarer: Ny kvælstofaftale kan ramme landmænd før reglerne gælder

Onsdag blev den nye kvælstofaftale indgået – og selv om reguleringen først skal træde i kraft fra 1. januar 2027, kan mange landmænd i praksis blive tvunget til at handle allerede efter høst i 2026. Det skaber et “faretruende smalt” vindue for at nå at tilpasse driften til en grøn omlægning, lyder kritikken fra Agillix.

Ifølge aftalen skal den nye reguleringsmodel gælde fra 1. januar 2027. Men fordi afgrøderne, der skal leve op til de nye krav, skal sås efter høst 2026, skal ændringerne planlægges langt tidligere.

“Hammeren slår alt for hurtigt, alt for hårdt”

Formanden for Agillix, Carl Chr. Pedersen, mener, at tempoet i aftalen risikerer at gøre det næsten umuligt at nå den nødvendige arealomlægning i tide.

“Idéen med kvælstofreguleringen har været at tilskynde landmænd, som ikke er kommet i gang med den grønne omlægning, til at handle. Men tempoet er urealistisk højt, og selvom der er mange parter i treparterne, som har indflydelse på tingene, så er det landmændene, der bliver straffet. Hammeren slår alt for hurtigt, alt for hårdt“, siger han.

Agillix peger på, at den korte tidsramme kan føre til, at også de landmænd, der allerede forsøger at bidrage til omstillingen og finde jord, der kan omlægges, ender med at blive ramt.

Usikkerhed om kompensation

I aftalen nævnes der ifølge Agillix flere initiativer, som skal kompensere landmænd økonomisk. Men organisationen fremhæver, at det fortsat er uklart, hvor stor kompensationen bliver – og at den samtidig udfases inden for en kort tidshorisont.

Det kan, mener Agillix, påvirke motivationen for at fortsætte arbejdet med den grønne omstilling.

“Risikere at sætte hele arbejdet … over styr”

Næstformand Torben Farum advarer om, at den hurtige indfasning kan få alvorlige konsekvenser for den proces og de omlægningsplaner, der allerede er i gang.

“Vi forstår ikke, at man vil risikere at sætte hele det arbejde landbruget har lagt i treparten og omlægningsplanerne over styr. Det er lige præcis det, der kan ske,” siger han.

Agillix’ kritik går på, at politikerne ifølge organisationen ikke i tilstrækkelig grad har lyttet til landboforeningernes input, og at aftalen dermed kan komme til at modarbejde den omstilling, den skulle skubbe på.

Limfjorden: Kommuner mangler hænder

I Agillix’ opfordring ligger også en tydelig lokal vinkel: Kommunerne omkring Limfjorden nævnes direkte som et eksempel på, at implementeringen kan blive en flaskehals, hvis der ikke skrues op for ressourcer og tempo.

Carl Chr. Pedersen fremhæver, at minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, ifølge Agillix må sikre, at de virkemidler, landbruget er blevet lovet, også findes – særligt på de arealer, der er sværest at tage ud – og at kommunernes arbejde gøres mere effektivt.

“Vi hører fra kommunerne omkring Limfjorden, at de kun har en håndfuld medarbejdere ansat til at implementere omlægningsplanerne. Det duer ikke, hvis de skal gå over hver en detalje igen og igen. Det her handler om det store billede, og det er både natur og fødevareproduktion, der er på spil. Vi siger det meget klart: Sæt embedsfolk og landmænd fri til at komme videre i processen, så vi kan afbøde de værste konsekvenser af kvælstofaftalen,” siger han.

Det sker der nu

Med udgangspunkt i aftalens tidsplan mener Agillix, at næste skridt må være at få sat “turbo på”, så arealomlægningen kan komme hurtigere fra plan til praksis. Organisationens budskab er, at presset fra den nye kvælstofaftale allerede mærkes, fordi beslutningerne om afgrøder og drift skal træffes før reguleringen formelt træder i kraft.

For kommunerne omkring Limfjorden kan diskussionen derfor hurtigt blive konkret: Hvis der ikke følger flere ressourcer og et mere smidigt arbejde med omlægningsplanerne, risikerer tidsplanen at blive den afgørende udfordring – både for naturen og for den lokale fødevareproduktion.