Rebild og omegn

Åbning hos Dorthe Jøker – Lopper & Luksus

.Af Helle Schiønning Dorthe Jøker kan nu kalde sin butik, Jøker – Lopper & Luksus. Dorthe har sit hus og butik i Jyllandsgade 37, 9520 Skørping og er blevet fast medspiller på det kvindelige genbrugshold, som består af Jette Kvist Tolstrup, Birgit Blum Andresen og Anne Mette Welling Lindberg, som har butikken Kratgaarden – Lopper […]

Åbning hos Dorthe Jøker – Lopper & Luksus
Dorthe Jøker
12. februar 2019
Af Redaktion

.
Af Helle Schiønning

Dorthe Jøker kan nu kalde sin butik, Jøker – Lopper & Luksus.

Dorthe har sit hus og butik i Jyllandsgade 37, 9520 Skørping og er blevet fast medspiller på det kvindelige genbrugshold, som består af Jette Kvist Tolstrup, Birgit Blum Andresen og Anne Mette Welling Lindberg, som har butikken Kratgaarden – Lopper & Luksus i Gammel Skørping på Kirkevej 6.

Dorthe Jøker er uddannet biolog og har altid været optaget af miljø og genanvendelse.

-Jeg kan godt lide at genbruge ting. De ting jeg sælger i min butik er ofte ting, som folk sætter til storskrald. Så spørger jeg pænt om jeg må tage det med. Nyproducerede ting er kedelige og har ingen sjæl.
Gode ting kan bruges igen og igen. Et møbel fra ens tante, man ikke nænner at smide ud, får nyt liv hos mig. Jeg maler eller sætter nye ben på møblet, og så kører det igen.

Puder er også en af Dorthes spidskompetencer. Hun syr nye puder eller nyt betræk til de gamle og udslidte puder. Igen en genbrugstanke fra Dorthe.

Lørdag d. 2. marts fra 10-16 fejrer Dorthes sin butiksåbning, og fællesskabet med Kratgården – Lopper & Luksus.
I den anledning kan man se Dorthes arbejde med upcycling af gamle møbler, og nye puder i alle farver.

På dagen er er der også loppeudsalg i Dorthes værksted, Jyllandsgade 37, 9520 Skørping, hvor alle fire kvinder fra Lopper & Luksus har fundet genbrugsguldet frem. Der er hjemmebag og kaffe på kanden.

Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Læs også: Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler