Åbent brev til Byrådet i Rebild Kommune

3. oktober 2017
Åbent brev til Byrådet i Rebild Kommune

.
Af Nanna Maria My Jensen‎
 
I 2015 havde min mand og jeg kigget hinanden dybt i øjnene, og besluttet at sælge vores lejlighed i skotøjsæsken inde midt i Aalborg by. I en alder af 26 og 28 var det ved at være ved tid; vi skulle i gang med at bygge rede og stifte familie. Vi ville have mere privatliv, der skulle være højt til loftet, og ingen beboere i kælderen.

Min mand er fra et lille samfund i Mariagerfjord Kommune, med rigt foreningsliv, stort sammenhold og adskillige sociale arrangementer i løbet af året, med stor opbakning. Fraflyttere, folk som ham selv, kommer hjem og deltager i grisefest, idrætsuge, Sankt-Hans, pinsefest og majbøg. Han kommer fra Veddum-Skelund, hvor alle kender alle, og hvor sammenhold og frivillig indsats går hånd i hånd med trivsel og udvikling.

Jeg selv, ja, jeg kommer fra en lille by på Djursland, der hedder Nimtofte. Byen rummer egen skole op til 6. klasse, med sommerfest og kulturhus en lidt større by, end min mand men jeg kender værdien af et lille og trygt samfund, med legekammerater på den anden side af vejen, fritidsaktiviteter i nærområdet og godt sammenhold mellem mine kammeraters forældre og mine egne.

Vi var derfor ret hurtigt enige om, at når vi skulle ud og lede efter et nyt sted at bo, skulle det kunne tilbyde noget af det samme, som vi selv havde haft i opvæksten; tryghed, sammenhold og et rigt foreningsliv. Jeg var imidlertid samtidig optaget af, at vi i fremtiden skulle udvide familien, og hjælpe vores børn på vej til at blive gode samfundsborgere. Daginstitution var et højt ønske.

Min mand er ivrigt naturmenneske, og vil rigtig gerne hygge sig med at tage i skoven og lave træ til vinterens brug af brænde. Han havde derfor et stort ønske om, at vi kunne bo et sted hvor der var mulighed for som privatperson, at købe og skove selv. Som den himmerlænding han er, så var han meget optaget af, at vi skulle bo på den rigtige side af motorvejen. Jeg ville omvendt gerne have nem adgang til motorvejen, fordi min familie bor på Djursland. Jeg arbejdede selv i Århus på det tidspunkt, og han i Aalborg, så en nem måde at komme på motorvejen var klart et ønske.

Og med vores lange ønskeliste, satte vi vores lejlighed med pejs til salg, og gik på boligjagt. Der skulle gå præcis 30 dage fra vi satte til salg, til vi havde fået lejligheden solgt. Samme dag vi skrev under på salgsaftalen, havde vi i én time dobbelt husleje; vi havde fundet drømmehuset, og skrev under samme eftermiddag på købsaftalen!

Vi spoler tiden lidt tilbage
På en solplet midt i Himmerlands jyske muld, i udkanten af Rold Skov lå en lille by med alt hvad vi havde ønsket os. På en forårsdag stod min mand ved Laurits. Han skulle købe en stump til sin veterantraktor, og jeg sad selv i bilen sammen med hunden. Min mand havde overtalt mig til at køre med ned til Laurits, så han kunne hente den stump samtidig kunne vi da tage på nulretur, for at se, om der var nogle spændende huse til salg på vejen derned.

Da vi kører ud af Stubberupvej på vej til Røde Mølle, peger jeg på et hus og siger i sjov Du kan også købe det der hus til mig!. Det grinede vi lidt af.

Indtil det slog mig. Aarestrup er faktisk en fin lille by. Jeg gjorde mig nogle tanker, og sagde så til min mand: der kunne jeg godt bo. Himmelhenrykt gik han i gang med at undersøge området var der det, vi gerne ville have?
 Daginstitution
 Tæt på motorvej og god infrastruktur
 Natur og skov
 Aktivt foreningsliv
Byen, der havde det hele Undtagen byggegrunde.

Jeg gik med en lille selv-bygger i maven, og gør det nok endnu. Vi valgte fra at bygge selv, fordi der ikke var nogle byggemodnede grunde, der havde vores interesse de der var, var mast ind mellem bebyggelse, og havde ikke det vi ville have i en byggegrund. Desværre. Vi ville ellers gerne have bygget selv! Vi havde nok også lidt travlt, eftersom vi havde sat vores lejlighed til salg, og fremvisningerne havde flere henvendelser, kunne vi godt se det spidsede til vi ville ikke nå at bygge færdig inden lejligheden var solgt og hvor skulle vi så bo? Vi besluttede at købe hus i stedet for at bygge selv med planer om måske i fremtiden at bygge selv, hvis den rette mulighed bød sig til.

Da vi havde set os om i Aarestrup og havde forelsket os i byen, var min mand flabet nok selvom jeg havde sagt til ham at det kan man altså ikke!, havde han alligevel meldt sig ind i en facebook-gruppe for byen, og havde lavet en forespørgsel: Vi har forelsket os i jeres by er der nogen der vil sælge deres hus til os?

Ingen af de huse, der officielt var til salg i byen imødekom vores ønsker. Derfor var han flabet han VILLE bo der. Flere henvendelser kom ind i indbakken 5 henvendelser fra folk, der ønskede at byde sig til.
Vi faldt for det første vi så. Et gult 1½-plans hus på en lille grund, med tilhørende frysehus, som i dag fungerer som det værksted, min mand længe har drømt om. Idyl, hvis vi skal sige det selv. Og det selv samme hus, som jeg nogle uger forinden havde sagt i sjov du kan også købe det hus der til mig! om

Og er du vild, hvor er vi blevet taget godt imod i lokalsamfundet. Og folk er hjælpsomme og åbne og imødekommende. I den her by, hilser man. På alle. Og man stopper op for at snakke med hinanden, når man lufter hund. Man drikker en haveøl sammen, spiser hos hinanden, slår græs for hinanden i ferier, hvor naboen er i Frankrig, passer kat og vander blomster. Man involverer sig.

Vi kommer hinanden ved i det vi kalder Aarestrup. Vi spiller dilettant, mødes til månedlig fællesspisning, holder juletræsfest, sommerfest og fastelavn for mindste-borgerne i byen. Vi vil hinanden, og vi har lyst til at være en del af et fællesskab, og har lyst til at bidrage til et fællesskab. At man byder ind med det man kan, og det man brænder for. Og langt de fleste vil. Hinanden og vores by.

Hvis det er det man vil have, så er det her man finder det. Og ikke en eneste gang har vi fortrudt, at vi har truffet beslutningen om at rejse fra storbyen, og ud hvor frisk luft dufter af land og ikke af bilos.
Hvis ikke min mand havde været trodsig, var det ikke her vi var landet. Så havde vi bidraget med skattekroner andre steder et sted hvor der var en byggegrund, måske?

DESVÆRRE vil kommunen sælge jord fra, fordi rigide regler kræver det.
Der er efterspørgsel på byggegrunde i Støvring. Og jord til byggegrunde i Aarestrup må lade livet. Eller rettere. Aarestrup må lade livet. Byrådets eneste mulighed er angiveligt, at finde små arealer som de kan tage ud af planen for udstykning, for at udstykke flere grunde i Støvring I Aarestrup har vi (ca 1,1 HA) jord, som Byrådet nu påtænker at sælge fra Jord, der i sin tid blev købt for at satse på udvikling af de lokale landsbyområder i kommunen. Med dette tiltag fra Byrådets side, kan man ikke andet end at antage, at Byrådet mener, at lokalsamfund er en saga blot.

Det er vi nødt til at opponere imod. På vegne af borgerne i Aarestrup og omegn, må Aarestrup Borgerforening forklare Byrådet, hvad det er de gør ved vores lokalsamfund, når de sælger vores mulighed for overlevelse og udvikling, fordi der er stemmer i at udstykke flere byggegrunde i Støvring. Måske man også var interesseret i at have muligheden for at tiltrække borgere, der ikke kan eller vil betale over en million (!) danske kroner alene for en byggegrund? Og så skal der vel også klappes et hus på i en eller anden afart, som er i tråd med lokalplanens retningslinjer?

Ved salg af det jord, som Byrådet har i sinde at sælge fra, vil Byrådet fratage Aarestrup muligheden for at blive større og landbyen vil have ringe mulighed for at overleve som den er i dag, og mulighed for udvikling vil være fraværende i allerhøjeste grad! Hvor skulle vi udvide til..? Aarestrup er én ud af to landsbyer i Rebild kommune, der har oplevet tilvækst i perioden 2007-2017.

Vi håber på at kunne blive ved at tilbyde nuværende og nye borgere udvikling og vækst men det har lange og træge udsigter, hvis Byrådet agter at sælge jorden fra!

Langt størstedelen af os er investerede og har en interesse og et ønske om at bibeholde vores lokalsamfund og dets muligheder for udvikling. Foreninger og (særdeles velfungerende!) friskole med tilhørende vuggestue og børnehave vil have svært ved at acceptere, at byens udviklingsmuligheder bliver os frataget. Det aktiv, som foreningerne og friskolen er for vores fritidsliv og hverdag, vil kvæle ildsjælene der har kæmpet, og fortsat kæmper for at kunne tilbyde attraktive tilbud til vore borgere store som små. Vi vil ikke længere have noget at tilbyde, hvis byen ikke har mulighed for at vokse og udvikle, og dermed tiltrække flere og nye borgere, der vil være en del af byens leben.

Aarestrup har søgt om, og fået penge til renovering af bykæret. Hele 157.000 er bevilget til byforskønnelse i og omkring bykæret i Aarestrup endda af kommunen selv!

Aarestrup Idrætsforening har seriøse planer om opførsel af en multihal, som vil gøre Aarestrup endnu mere attraktiv for aktive familier. Alt sammen af frivillige ildsjæle, som aktivt vil og kan gøre noget for vores elskede by.

Derfor undrer det os også lidt, at man poster penge i en landsby, som alligevel på den lange bane, skal have lov til at dø i stilhed, når man kvæler udviklingsmulighederne ved at sælge jorden til anden side. Det stikker i alle retninger, og vi har behov for afklaring.

Vil borgmesteren og Byrådet venligst afkræfte, at Aarestrup skal af med byens udviklingsmuligheder, fordi Støvring skal eksplodere i nye og dyre boligområder?

Aarestrup Borgerforening m.fl. anmoder Byrådet om, at skubbe endelig beslutningstagning til efter kommunalvalget, hvor Aarestrup Borgerforening på vegne af Aarestrups borgere m.fl. ser frem til dialog omkring udnyttelse og brug af den omtalte jord.

På vegne af borgerne i Aarestrup
Aarestrup Borgerforening

Rebild og omegn

Se flere artikler