Danskerne opfordres til at tænke på mere end mad og vand: Her er tre råd til kriseberedskabet

De fleste danskere har efterhånden hørt anbefalingen om at have mad og vand nok til at klare sig i tre døgn, hvis en krise rammer.

Men hvad gør man, hvis telefonen ikke virker, bekymringerne vokser, og man ikke ved, om naboen har brug for hjælp?

Det spørgsmål ønsker SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed at sætte fokus på.

Foreningen lancerer nu en række konkrete råd om mentalt og socialt beredskab, som er udviklet i samarbejde med 91 frivillige. Mange af dem lever selv med psykiske udfordringer.

Beredskab handler også om tryghed

Myndighederne anbefaler, at danskerne kan klare sig selv i tre døgn, hvis eksempelvis strøm, vand eller internet forsvinder.

Det kræver blandt andet adgang til drikkevand, mad, nødvendig medicin og information.

Men ifølge SIND kan de mange budskaber om krig, sabotage og cyberangreb også skabe bekymring, særligt hos mennesker, der i forvejen har psykiske udfordringer.

Derfor mener foreningen, at forberedelserne også bør handle om mental trivsel.

“Vi skal forberede os på kriser uden at gå rundt og være bange for dem. For nogle mennesker kan alle budskaberne om trusler og beredskab blive overvældende. Derfor vil vi gerne flytte fokus fra frygt til handling. Man behøver ikke gøre alt på én gang. Selv små forberedelser kan give en oplevelse af ro og kontrol,” siger Mia Kristina Hansen, forperson for SIND.

Hvem hjælper naboen, hvis telefonen ikke virker?

En vigtig del af det sociale beredskab er ifølge SIND at lave aftaler med andre mennesker, inden en krise opstår.

Det kan eksempelvis være at aftale med naboer, venner eller familie, hvordan man holder kontakt, hvis mobilnettet eller internettet svigter.

Samtidig opfordrer foreningen til at tænke på mennesker, der bor alene eller kan have svært ved at klare sig uden hjælp.

“Vand og mad kan man stille på en hylde. Men man skal også vide, hvem man kan gå hen til, hvis telefonerne ikke virker. Hvem banker man på hos? Hvem holder øje med naboen, der bor alene? Fællesskaber bør simpelthen være en del af vores beredskab,” siger Mia Kristina Hansen.

Gør forberedelserne til en hyggelig aktivitet

SIND peger også på, at beredskab ikke behøver være forbundet med frygt og alvor.

Man kan eksempelvis invitere familie eller naboer til en middag, hvor maden tilberedes af langtidsholdbare varer fra hjemmeberedskabet.

Det giver mulighed for både at afprøve madlageret og tale om, hvordan man kan hjælpe hinanden i en krisesituation.

Det kan også være en god idé at have bøger, brætspil, strikketøj eller andre aktiviteter klar, hvis strømmen og internettet forsvinder.

“Beredskab må faktisk også gerne være hyggeligt. Man kan fx lave en beredskabsmiddag med familie, venner eller naboer og prøve at lave mad af det, man har på lager. Det vigtige er ikke at blive perfekt forberedt fra den ene dag til den anden. Det vigtige er at komme i gang og helst gøre det sammen med andre,” siger Mia Kristina Hansen.

Ekspert: Hybride trusler kan skabe frygt

SIND tager nu budskabet med på en foredragsturné, hvor eksperter skal fortælle om desinformation og hybride trusler.

En af oplægsholderne er Alexander Høgsberg Tetzlaff, major i Hæren, militæranalytiker og forsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Han forklarer, at hybride trusler blandt andet kan have til formål at skabe usikkerhed og svække tilliden i samfundet.

“Hybridkrig handler blandt andet om at prøve at skabe frygt og svække sammenhængskraften i samfundet. Sandsynligheden for en egentlig krig er meget lille, men hybride trusler kan skabe kriser og bekymring og svække tilliden til fællesskabet. Et vigtigt modtræk er at være forberedt. Hvis man ved, hvordan man kan klare sig i en periode, for eksempel uden strøm, kan det dæmpe bekymringerne og styrke oplevelsen af tryghed og handlekraft,” siger Alexander Høgsberg Tetzlaff.

Foredragene bliver afholdt i blandt andet Aalborg og Randers samt Rødovre, Roskilde og Tønder. Det bliver også muligt at deltage online.

Tre råd til et bedre kriseberedskab

SIND har samlet tre anbefalinger til danskere, der gerne vil være bedre forberedt uden at lade bekymringerne fylde for meget.

1. Begynd med det, du allerede har

Tag udgangspunkt i myndighedernes anbefalinger om at kunne klare sig i tre døgn. Undersøg, hvilke forsyninger du allerede har, og hvad du mangler. Det hele behøver ikke blive købt på én gang.

2. Forbered dig sammen med andre

Lav eksempelvis en beredskabsmiddag med familie, venner eller naboer. Brug anledningen til at afprøve madlageret og tale om, hvordan I kan hjælpe hinanden.

3. Lav aftaler om kontakt og hjælp

Tal med naboer, venner og familie om, hvordan I kan holde kontakt, hvis telefoner og internet ikke virker. Overvej også, hvem i lokalområdet der kan have særligt brug for hjælp.

Ifølge SIND er det vigtigste ikke at have et perfekt beredskab, men at komme i gang med overskuelige forberedelser.

“Lidt beredskab er bedre end intet, og man behøver ikke stå alene med det,” siger Mia Kristina Hansen.