Unge overrasker i ny undersøgelse: Det er ikke lønnen, der betyder mest på jobbet

Det er ikke nødvendigvis lønnen, der får unge til at glæde sig til at gå på arbejde. For mange betyder gode kolleger og et stærkt fællesskab langt mere.

Det viser Jobpatruljens årsrapport 2026, som bygger på svar fra 3.537 unge mellem 13 og 17 år.

Hele 52 procent af de unge fremhæver kollegerne og fællesskabet som det bedste ved deres fritidsjob. Til sammenligning peger 27 procent på lønnen og muligheden for at tjene deres egne penge.

Samtidig viser undersøgelsen, at 95 procent af de adspurgte i Jobpatruljens egen undersøgelse er helt eller delvist enige i, at de er glade for deres arbejde.

Gode kolleger gør en stor forskel

Undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem forholdet til kollegerne og glæden ved at gå på arbejde.

Blandt unge, der oplever at have gode kolleger, er 96 procent glade for deres fritidsjob. Det samme gælder kun 34 procent af dem, der ikke vurderer deres kolleger positivt.

Resultaterne glæder Morten Skov Christiansen, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

“Et fritidsjob er så meget mere end en lønseddel. Her lærer unge at tage ansvar, de bliver en del af et fællesskab, og de får deres første erfaringer med arbejdslivet. Det er værdifuldt, og derfor er det rigtig positivt, at så mange unge er glade for deres fritidsjob,” siger han.

Chefen spiller også en vigtig rolle

Det er ikke kun kollegerne, der har betydning for de unges trivsel.

I den del af undersøgelsen, som analyseinstituttet Epinion har gennemført, svarer 80 procent af de unge, at de har en god chef.

Når de unge skal beskrive, hvad der kendetegner en god leder, fremhæver 46 procent nærvær og lydhørhed.

Det handler blandt andet om at have en chef, der lytter, tager medarbejderne alvorligt og er tilgængelig, når der er brug for hjælp.

Næsten halvdelen har oplevet noget ubehageligt

Selvom langt de fleste unge er glade for deres fritidsjob, viser rapporten også en mere alvorlig side af arbejdslivet.

Hele 47 procent af de adspurgte har oplevet mindst én ubehagelig situation på arbejdet.

Blandt andet har 26 procent oplevet at blive råbt ad eller skældt ud, mens seks procent har modtaget uønskede kommentarer om deres krop eller udseende.

Derudover har 10 procent af de unge under 18 år været alene på arbejde, selvom det ifølge rapporten ikke er tilladt.

Tallene vækker bekymring hos FH-formanden.

“Det er bekymrende, at 47 procent af fritidsjobberne har oplevet noget ubehageligt på jobbet. Unge skal ikke vænne sig til råb, uønskede kommentarer eller utryghed som en del af det at gå på arbejde. Arbejdspladserne har et ansvar for, at de unge oplever en god og tryg start på arbejdslivet.”

Undersøgelsen viser desuden, at 79 procent af de unge, der har haft en ubehagelig oplevelse, har talt med nogen om den. Omvendt har 18 procent ikke fortalt andre om oplevelsen.

Kendskab til rettigheder giver større tryghed

Rapporten peger også på, at unge med godt kendskab til deres rettigheder på arbejdspladsen oftere trives.

Blandt de unge, der mener, at de kender deres rettigheder godt, er 96 procent glade for deres arbejde.

Det gælder 67 procent blandt dem, der slet ikke vidste, at de havde rettigheder på arbejdspladsen.

Der er også forskel på oplevelsen af tryghed. Her føler 97 procent af de unge med godt kendskab til deres rettigheder sig trygge, mens tallet er 82 procent blandt dem, der ikke kendte til deres rettigheder.

“Når man er 13, 15 eller 17 år og får sit første job, fortjener man en god start på arbejdslivet. De unge skal møde et arbejdsliv, hvor der er styr på tingene. De skal have en ordentlig oplæring, kende deres rettigheder og vide, hvem de kan gå til, hvis noget ikke er, som det skal være,” siger Morten Skov Christiansen.

Mange fortæller ikke om arbejdsskader

Et andet resultat fra undersøgelsen handler om skader og fysisk ubehag på jobbet.

Blandt de unge, der har fået en skade eller oplevet fysisk ubehag i forbindelse med deres fritidsjob, svarer ni ud af ti, at de ikke har meldt det til eksempelvis arbejdspladsen, en læge eller deres fagforening.

FH understreger derfor vigtigheden af, at unge ved, hvor de kan henvende sig, hvis de oplever problemer.

”Når tingene ikke er, som de skal være, skal de unge vide, at de altid kan tage fat i deres fagforening, læge, forældre eller andre voksne uden for arbejdspladsen, som de føler sig trygge ved.”

Første undersøgelse efter nye regler

Jobpatruljens årsrapport 2026 er den første, siden regeringen og arbejdsmarkedets parter i 2025 indgik en aftale om at ændre rammerne for unges fritidsjob.

Formålet med aftalen var at give flere unge mulighed for at få erfaring med arbejdsmarkedet.

Rapporten bygger på undersøgelser gennemført i sommeren 2026. Her har frivillige fra Jobpatruljen talt med 2.888 unge på deres arbejdspladser, mens Epinion har indsamlet svar fra yderligere 649 unge.

Resultaterne tegner dermed et billede af et ungdomsarbejdsliv, hvor langt de fleste trives og sætter stor pris på fællesskabet, men hvor der fortsat er udfordringer med arbejdsmiljø og tryghed.