Nye tal afslører: To ud af tre europæere vil hellere bruge europæiske digitale tjenester

Europæerne vil i stigende grad have større kontrol over de digitale tjenester, de bruger i hverdagen. Det viser en ny europæisk undersøgelse, som offentliggøres mandag den 2. november 2026.

Hele 67 procent af de adspurgte svarer, at de foretrækker europæiske alternativer til blandt andet kunstig intelligens (AI), sociale medier og cloud-tjenester, hvis de europæiske løsninger kan tilbyde de samme funktioner.

Undersøgelsen omfatter borgere fra alle EU’s 27 medlemslande, herunder Danmark, og resultaterne offentliggøres i en ny rapport fra den tyske fond Bertelsmann Stiftung. Instituttet for Fremtidsforskning

Frygter at digitale tjenester kan lukkes udefra

Undersøgelsen viser samtidig en betydelig bekymring for Europas afhængighed af teknologi fra lande uden for Europa.

Hele 73 procent af de adspurgte er bekymrede for, at aktører uden for Europa kan lukke kritiske digitale tjenester ned på afstand.

Derudover mener 72 procent, at det er vigtigt, at Europa selv har kontrol over centrale digitale teknologier og den infrastruktur, som samfundet er afhængigt af.

Resultaterne peger dermed på et ønske om større europæisk selvstændighed på det digitale område.

Sikkerhed i sundhedsvæsenet og offentlige systemer vægtes højt

Bekymringen handler ikke kun om sociale medier og kunstig intelligens.

Undersøgelsen viser, at 83 procent ønsker gennemsigtige og sikre digitale systemer inden for kritiske offentlige områder.

Det gælder blandt andet sundhedsvæsenet, valg og retsvæsenet.

Samtidig mener 78 procent, at borgere skal have mulighed for juridisk beskyttelse i Europa, hvis digitale tjenester svigter.

Tallene viser, at digital sikkerhed og kontrollen med vigtige samfundsfunktioner har stor betydning for de adspurgte europæere.

Mange kender ikke begrebet digital suverænitet

Selvom der er bred opbakning til større europæisk kontrol med teknologien, er det langt fra alle, der kender det politiske begreb bag ambitionen.

Kun 49 procent af de adspurgte kender begrebet digital suverænitet.

Begrebet handler om muligheden for selv at kontrollere og træffe beslutninger om digitale teknologier og systemer uden at være afhængig af aktører uden for Europa.

Undersøgelsen viser dermed en tydelig forskel mellem befolkningens ønsker og kendskabet til den politiske betegnelse for dem.

Dansk forskningsinstitut er med i europæisk samarbejde

Det danske Instituttet for Fremtidsforskning er en del af European Network for Technological Resilience and Sovereignty (ETRS), som arbejder med Europas digitale fremtid.

Netværket samler en række europæiske tænketanke, forskningsmiljøer og organisationer.

Blandt deltagerne er Bertelsmann Stiftung, Chatham House, Europa-Kommissionens Joint Research Centre og den danske tænketank Mandag Morgen.

Fra Instituttet for Fremtidsforskning deltager fremtidsforsker Bugge Holm Hansen i samarbejdet.

Formålet er at styrke Europas teknologiske modstandsdygtighed og selvstændighed gennem fælles forskning, videndeling og politiske anbefalinger.

Undersøgelsen omfatter også Danmark. Procenterne gælder de samlede europæiske resultater og er ikke særskilte danske tal.

Undersøgelsen understreger, at ønsket om større kontrol med Europas digitale fremtid ikke kun er et politisk spørgsmål. Det er også en bekymring, der fylder blandt europæiske borgere, når det gælder sikkerhed, digitale tjenester og samfundets afhængighed af teknologi fra udlandet.