Nye tal fra DMI: Danske storbyer holder på varmen om natten – og det kan påvirke vores helbred

Det er ikke nødvendigvis tilfældigt. En ny rapport fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) viser, at byernes bygninger, veje og asfalt holder på varmen længe efter solnedgang.

På varme nætter kan temperaturen i danske storbyer være omkring to grader højere end i det åbne land. Enkelte steder kan forskellen overstige tre grader.

Fænomenet kaldes varmeø-effekten og er et af de emner, DMI sætter fokus på i den nye rapport Klimastatus 2026.

Derfor bliver varmen hængende i byen

Når solen skinner i løbet af dagen, opsuger asfalt, tage og bygninger store mængder varme. Når aftenen kommer, afgiver overfladerne langsomt varmen igen.

Det betyder, at temperaturen i tæt bebyggede områder falder langsommere end på landet, hvor der typisk er flere grønne områder og færre hårde overflader.

DMI har blandt andet undersøgt varmeø-effekten i København, hvor temperaturen på varme nætter ligger omkring to grader over temperaturen i de omkringliggende landområder.

Undersøgelserne viser samtidig, at temperaturen kan variere betydeligt inden for den samme by. En gade med tæt bebyggelse og meget asfalt kan være væsentligt varmere end en nærliggende park eller et område tæt på vandet.

Kroppen har brug for kølige nætter

De højere nattemperaturer handler ikke kun om dårlig søvn eller ubehag.

Ifølge DMI kan manglende afkøling om natten få konsekvenser for helbredet.

Kroppen har nemlig brug for pauser fra varmen, og når temperaturen forbliver høj gennem flere døgn, øges belastningen.

Det gælder især ældre mennesker og personer med underliggende sygdomme.

Tyra Grove Krause, faglig direktør i Statens Serum Institut, peger på, at ekstrem varme allerede har haft alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser i Europa.

– Denne sommers ekstreme hedebølge i Vesteuropa var et alarmerende signal om de alvorlige sundhedskonsekvenser af et varmere klima i Europa, siger hun.

Ifølge Statens Serum Instituts overvågning gennem EuroMOMO blev der hen over sommeren estimeret omkring 36.000 ekstra dødsfald i de deltagende lande, med særlig høj overdødelighed i Belgien, Tyskland og Frankrig.

Tyra Grove Krause understreger, at varme blandt andet belaster kredsløbet og kroppens væske- og saltbalance.

Flere træer og grønne områder kan gøre en forskel

Selvom byerne holder på varmen, viser DMI’s forskning også, at der er muligheder for at mindske problemet. Træer, parker og områder tæt på vand kan være med til at sænke temperaturen lokalt.

Det betyder, at indretningen af fremtidens byer kan få stor betydning for, hvor meget varme borgerne udsættes for.

Ifølge DMI kan detaljerede temperaturkort hjælpe kommunerne med at identificere de områder, hvor varmebelastningen er størst.

Her kan flere træer, grønne områder eller andre ændringer i bymiljøet være med til at skabe køligere omgivelser.

– Udfordringen vokser i takt med temperaturen. Derfor bliver byplanlægning ikke kun et spørgsmål om bygninger og trafik, men også om at skabe steder, hvor mennesker kan komme af med varmen, siger klimaforsker Hjalte Jomo Danielsen Sørup fra DMI.

En udfordring for fremtidens danske byer

DMI’s nye rapport peger på, at varmeø-effekten kan blive en voksende udfordring, efterhånden som klimaet bliver varmere.

For kommunerne handler det derfor ikke kun om at håndtere varme sommerdage, men også om at sikre, at borgerne får mulighed for at køle ned om natten.

Særligt i tætbebyggede byområder kan grønne løsninger få en vigtig rolle i fremtidens klimatilpasning.

Og selvom en forskel på to eller tre grader måske ikke lyder af meget, kan den være afgørende, når kroppen efter flere varme dage har brug for at komme sig.

For fremtidens danske storbyer kan spørgsmålet derfor blive, hvordan man skaber mere skygge, flere grønne åndehuller og køligere nætter – også når sommeren viser sig fra sin varmeste side.