Debatindlæg: Grøn omstilling eller politisk spændetrøje?

Det er efterhånden blevet en politisk nationalsport at fortælle danske landmænd, hvad de ikke må. De skal dyrke mindre, udlede mindre og afgive mere jord til skov, natur og klima. Regningen og konsekvenserne overlades i vidt omfang til dem, der ejer jorden. Til gengæld er der bemærkelsesværdigt stille, når spørgsmålet falder på, hvilke nye muligheder landmanden skal have.

Her er et forslag, som næppe kræver endnu en milliardstor støtteordning. Lad den enkelte landmand få mulighed for at udstykke sommerhusgrunde på sin egen jord i de egne af landet hvor det giver mening.

Forestil dig en mindre landbrugsejendom med en mark, som ikke længere er økonomisk attraktiv at dyrke. Hvorfor skal ejeren være afskåret fra at sælge nogle få grunde til mennesker, der drømmer om et sommerhus på landet? Hvorfor skal mulighederne for at skabe værdi på privat jord i så høj grad afhænge af, hvad politikere og planlæggere på forhånd har besluttet?

Det kunne give landmanden kapital til at udvikle sin bedrift, nedbringe gæld eller trække sig tilbage på ordentlige vilkår. Samtidig ville sommerhusene kunne skabe omsætning hos lokale håndværkere, købmænd og andre erhvervsdrivende. Det er netop den slags aktivitet, landdistrikterne efterspørger, mens politikerne holder endnu en tale om behovet for udvikling uden for de store byer.

Planloven gør i dag den slags projekter vanskelige. Den bygger på et forståeligt ønske om at beskytte det åbne land mod tilfældig bebyggelse. Problemet opstår, når beskyttelsen bliver så restriktiv, at selv begrænsede og fornuftige initiativer møder et bureaukratisk bolværk. Naturligvis skal vi ikke plastre beskyttet natur til med sommerhuse. Der skal tages hensyn til landskab, naboer, adgangsforhold og miljø. Det burde bare ikke være en uoverstigelig opgave at give landmænd adgang til mindre udstykninger, hvor forholdene tillader det.

Den grønne trepart har gjort det klart, at staten har store ambitioner for anvendelsen af dansk landbrugsjord. Det er tilsyneladende forholdsvis enkelt at finde politisk vilje til nye begrænsninger. Den samme begejstring er vanskeligere at få øje på, når det handler om at give lodsejerne større økonomisk handlefrihed.

Vi burde stille et helt grundlæggende spørgsmål: Skal fremtidens landdistrikter udvikles af mennesker, der bor og arbejder der, eller skal deres muligheder fortsat være afhængige af politiske beslutninger truffet langt fra den enkelte mark? Landmanden ejer trods alt ikke bare et produktionsapparat, som politikerne kan omprogrammere efter skiftende politiske ambitioner. Vedkommende ejer en ejendom, har investeret sine penge og bærer den økonomiske risiko.

Dette er et debatindlæg, et synspunkt, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os