Når skoledagen slutter, står mange børn uden et fast fællesskab – Hvert fjerde går ikke til en fast fritidsaktivitet

Når skoledagen slutter, er der ingen fast organiseret fritidsaktivitet på programmet for hvert fjerde danske skolebarn.

Det viser det nye Fritidsbarometer, som Epinion har udarbejdet for DGI. Undersøgelsen ser på fritidslivet blandt børn mellem 6 og 16 år, og det er børnenes forældre, der har svaret.

Flere falder fra med alderen

Tallene viser, at deltagelsen i fritidsaktiviteter falder, jo ældre børnene bliver.

Blandt elever i udskolingen er det 33 procent, der ikke går til en organiseret fritidsaktivitet.

Samtidig har 12 procent af alle børn i skolealderen slet ingen faste fællesskaber efter skoletid. De går hverken til en organiseret fritidsaktivitet, i en fritidsinstitution eller har et fritidsjob.

Stor forskel på trivslen

Undersøgelsen peger også på en forskel i trivslen mellem børn med og uden en fritidsaktivitet.

88 procent af de børn, der går til noget, vurderes til at have en høj generel trivsel. Blandt børn uden en organiseret fritidsaktivitet er andelen 70 procent.

Samtidig vurderer 70 procent af forældrene til børn med en fritidsaktivitet, at deres barn indgår i et eller flere positive sociale fællesskaber. Blandt børn, der ikke går til noget, gælder det 38 procent.

”Det er et stort problem, at så mange ikke går til noget. For både fritid og skoletid har kæmpe betydning for trivsel og læring,” siger DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen og fortsætter:

”I PISA-målingerne kan vi se, at mange børn halter bagefter fagligt, men vi kan faktisk også se, at 11% føler sig ensomme og udenfor i skolen. Derfor skal de voksne i skoler, foreninger og lokalsamfund rykke meget tættere sammen. Det er de voksnes ansvar, at ingen børn står alene.”

De fleste forældre ønsker en aktivitet til deres barn

Manglende deltagelse betyder ikke nødvendigvis, at familierne ikke ønsker et fritidstilbud.

83 procent af forældrene til børn, der ikke går til noget, vil gerne have, at deres barn begynder til en fritidsaktivitet, hvis de rette rammer er til stede.

”Det at mødes fysisk og være sammen med andre børn og unge, er et virkelig stærkt alternativ til at sidde alene bag en skærm. Vi har brug for, at forældre, frivillige, naboer, lærere, viceværter, pædagoger, tømrere og tandlæger støtter op om en aktiv fritid for alle børn,” siger Charlotte Bach Thomassen.

Kulturminister vil have flere med

Kulturminister Zenia Stampe (B) ønsker ligeledes, at flere børn bliver en del af fysiske fritidsfællesskaber.

”Børn skal ikke bruge al deres tid på TikTok. Børn skal gå til trommer, teater, spejder eller svømning. Vi skal derfor sætte en stopper for den ærgerlige udvikling, som ’Fritidsbarometret’ dokumenterer. Jeg synes, at DGI viser en god vej med ’Fritidsmissionen’, men der er også brug for flere greb. Derfor vil jeg bl.a. sikre, at vi får slået nogle af de bureaukratiske tidsler ned, der dræber den frivillige virkelyst.

For virkelighedens fællesskaber er de bedste, og det er ærgerligt, at så mange børn ikke er en del af dem.”

DGI arbejder samtidig med Fritidsmissionen, som foreløbig findes i otte lokalsamfund rundt om i Danmark. Her samarbejder blandt andre skoler, foreninger, forældre, kommuner, kirker og musikskoler om målet om at få alle skolebørn i lokalområderne med i en fritidsaktivitet.