Hver fjerde tæt på pension frygter, at pengene ikke slår til – her er fem råd før pensionen

Bekymringen for økonomien fylder hos en betydelig del af danskerne, selv når pensionsalderen nærmer sig.

Blandt 8.382 personer mellem 60 og 65 år svarer 27 procent, at de er bekymrede for, om de har penge nok. 73 procent svarer omvendt, at de er ganske trygge ved deres økonomi.

Tallene stammer fra PFA’s digitale seniorguide, som i alt 16.000 danskere har benyttet. PFA anbefaler også generelt personer over 55 år at begynde at skabe et samlet overblik over formuen og den kommende pensionsøkonomi.

Overrasket over bekymringen

Andelen af bekymrede overrasker PFA’s privatøkonom Camilla Schjølin.

”Jeg er faktisk overrasket over, at så mange er bekymrende. Typisk stiger formuen løbende gennem livet, og interessen for ens opsparinger stiger samtidig kraftigt efter 50-års alderen. Jeg havde derfor håbet, at endnu færre var bekymret, når først de havde rundet de 60 år,” udtaler Camilla Schjølin.

Hun peger på, at pensionsøkonomien kan være vanskelig at gennemskue, fordi den består af mange forskellige dele.

”Det fortæller mig, at det kan være svært selv at overskue ens økonomiske situation, idet pensionsøkonomien består af utallige puslespilsbrikker. Hvis man samtidig er et par, er det endnu sværere at skabe sig et samlet overblik.

Derfor bør vi i pensionsbranchen have stort fokus på at tilbyde rådgivningsmøder senest omkring 55-års alderen, så man kan gå ind i sine 60’ere med ro i maven og et godt overblik over, hvor langt pengene strækker, samt hvilke økonomiske muligheder man har, når arbejdslivet senere skal trappes ned.”

Hele formuen skal med i regnestykket

Et økonomisk overblik handler ikke kun om selve pensionsopsparingen. Andre opsparinger, investeringer og friværdi i boligen kan også spille ind i det samlede regnestykke.

”Jeg er heldigvis sikker på, at vi kan berolige en pæn andel af de bekymrede. Ofte hjælper det, når først der skabes et samlet økonomiske overblik, hvor alle formueelementer i husstanden medregnes, fx friværdi i bolig og frie opsparinger sammenholdt med både egne og offentlige pensionsordninger.”

Fem råd til bedre styr på økonomien

PFA anbefaler blandt andet at samle oplysninger om pensioner, fri opsparing og mulig friværdi i boligen og derefter få lagt et pensionsbudget.

Derudover kan man undersøge, om pengene kan bruges mere hensigtsmæssigt, og om der er mulighed for at øge indtægterne eller reducere udgifterne.

Et eftersyn af de faste udgifter kan også gøre en mærkbar forskel. Her kan blandt andet abonnementer, streamingtjenester, forsikringer og dyr gæld gennemgås.

En besparelse på 200 kroner om ugen svarer eksempelvis til 10.400 kroner på et år.

PFA fremhæver samtidig, at rækkefølgen, som formuen bliver brugt i efter pensioneringen, kan have betydning for blandt andet skat og offentlige ydelser.

Skab overblik over hele økonomien: Få styr på pensioner, fri opsparing og potentiel friværdi i boligen.
Få lagt et pensionsbudget: Brug pensionsselskabet eller banken til at få overblik over, hvor langt pengene rækker ud fra dit ønskede behov.
Få mere ud af pengene: Overvej, hvordan pengene investeres, og i hvilken rækkefølge de forskellige opsparinger skal bruges.
Se på indtægter og udgifter: Undersøg mulighederne for eksempelvis boligsikring, et højere pensionstillæg eller afdragsfrihed på lån og boligskatter.
Gennemgå de faste udgifter: Kig især efter unødige abonnementer, streamingtjenester, forsikringer og dyr gæld. En besparelse på 200 kroner om ugen giver 10.400 kroner ekstra efter et år.