Nyt forskningsprojekt vil kortlægge litteraturens sanselige kraft

Hvorfor kan en roman få os til at høre bølgerne slå mod kysten, mærke kulden i en vinternat eller næsten smage en madeleinekage? Det spørgsmål står centralt i et nyt forskningsprojekt fra Center for Humanities Computing på Aarhus Universitet, som nu inviterer offentligheden til at hjælpe med at undersøge, hvordan litteratur aktiverer vores sanser.

Ambitionen er at forstå, om man kan mærke den salte havluft og høre bølgerne, når man læser Virginia Woolfs Til fyret, eller næsten smage madeleinekagen, når Marcel Proust beskriver den i På Sporet af den Tabte Tid. Det er netop dette, forskningsprojektet The Senses of Stories vil undersøge ved at kombinere frivilliges vurderinger af tekster med computerbaserede analyser.

“Læsere simulerer – i varierende grad – situationer og scener visuelt eller ved at forestille sig eksempelvis smage, lyde og berøringer. Med projektet vil vi gerne forstå, hvor stor varians der er mellem læsere, men også hvilke tekster der skaber store sanseoplevelser,” fortæller Pascale Feldkamp, der står bag projektet.

Frivillige skal vurdere sætninger på tre dimensioner

Projektet inviterer frivillige til at læse enkeltstående sætninger og vurdere dem ud fra tre forskellige dimensioner: billeddannelse, altså hvor levende sætningen skaber et mentalt billede; konkrethed, altså om sætningen beskriver noget, der kan sanses; og sensorisk aktivering, altså hvilke sanser som syn, hørelse, lugt, smag eller berøring der aktiveres under læsningen.

Sætningerne stammer fra både skønlitteratur, faglitteratur og fanfiktion og vises uden kontekst, så deltagerne alene vurderer deres umiddelbare oplevelse.

“Man behøver ikke at være forsker eller litterat for at kunne mærke, om en sætning rammer én sanseligt. Det er faktisk også en styrke ved projektet, at vi er afhængige af helt almindelige læseres vurderinger, fordi det jo er dem, litteraturen i sidste ende er henvendt til. Vi håber, at rigtig mange har lyst til at bidrage med netop den viden, kun de selv har,” fortæller ph.d.-studerende Rie Eriksen, der også er tilknyttet projektet.

Kan litteraturens sanseoplevelser måles?

Ved at kombinere tusindvis af menneskelige vurderinger med digitale analysemetoder undersøger forskerne, om litteraturens sanselige dimension kan beskrives og i et vist omfang kvantificeres. Projektet skal blandt andet belyse, hvordan forskellige teksttyper engagerer læserens sanser, hvordan indlevelse opstår under læsning, og om der er systematiske forskelle mellem litterære og ikke-litterære tekster.

Perspektivet rækker også ind i udviklingen af fremtidens sprogteknologier, hvor den kropslige og sanselige dimension af læsning i dag kun i begrænset omfang indgår.

“Når nu maskine-genererede tekster bliver en normal del af vores hverdag, bliver det også vigtigere at forstå, om de muliggør samme slags læseoplevelser som menneskeskrevne tekster. I den sammenligning taler man ofte om stil og ordvalg, men lige så vigtigt for læseoplevelsen er jo, om teksten kan vække sanselige forestillinger. Det vil sige: kan algoritmen skrive sanseligt ‘uden en krop’?” fortæller Pascale Feldkamp.

Rie Eriksen uddyber:

“Vi forstår ofte læsning som en ren mental aktivitet, altså noget der foregår i hovedet. Men vores krop er med hele vejen. Når du læser, at en karakter griber hårdt fat om sit tørklæde, er der læsere, der faktisk mærker noget i hånden. Det er der ikke noget mystisk ved, det er egentlig bare sproget, der aktiverer vores sansesystem. Og det er præcis det, vi gerne vil kortlægge.”

Samarbejde mellem humaniora og digitale metoder

The Senses of Stories er lanceret af Golden Matrix Project, et samarbejde mellem Center for Grundtvigforskning og Center for Humanities Computing ved Aarhus Universitet i samarbejde med Citizen Readers, som har specialiseret sig i at inddrage frivillige i tekstannotering til forskningsformål. Forskergruppen bag projektet består af Pascale Feldkamp, Andrew Piper, Rie Eriksen, Yuri Bizzoni, Ethan Weed og Federico Pianzola.

Alle interesserede kan bidrage til forskningen gennem projektets onlineplatform, hvor man frit kan vælge mellem forskellige annoteringsopgaver.