Markant forslag om danske grise: Vil skære den konventionelle produktion med 95 procent

Den danske griseproduktion bør se markant anderledes ud i fremtiden. Det mener et uvildigt borgerpanel, der er blevet bedt om at komme med anbefalinger til fremtidens danske griseproduktion. Panelet lægger op til omfattende ændringer, hvor dyrevelfærd skal vægte højere end pris og produktionsvolumen.

Hvis den konventionelle produktion fortsætter under de nuværende regler, mener panelet, at den bør reduceres med hele 95 procent. Det fremgår af en række anbefalinger fra borgerpanelet, som Dyrenes Beskyttelse kalder et markant opgør med den nuværende måde at producere grise på i Danmark.

Vil have færre grise og mere plads

Borgerpanelet anbefaler blandt andet, at grisene får markant mere plads både inde og ude. Derudover peger panelet på senere fravænning, færre og stærkere pattegrise og bedre mulighed for naturlig adfærd. Samtidig ønsker panelet et stop for fiksering og halekupering.

En af anbefalingerne lyder:

Grisens velfærd skal prioriteres og sættes i første række for griseholds indretning.

Panelet lægger samtidig op til, at Danmark bevæger sig væk fra masseproduktion og eksport af levende dyr.

Hvis reglerne fortsætter som i dag, går anbefalingen betydeligt længere:

Hvis intet ændrer sig og reglerne forbliver som i dag, mener vi, at vi skal lukke den nuværende konventionelle griseproduktion, altså en 95 % reduktion af erhvervet.

Accepterer dyrere grisekød

En omlægning kan få økonomiske konsekvenser.

Borgerpanelet accepterer ifølge materialet både færre grise, tab af markedsandele og dyrere grisekød, hvis det bliver konsekvensen af at forbedre dyrevelfærden.

Panelet skriver:

Nye og mere ambitiøse standarder vil gøre grisekød dyrere, fordi der produceres færre grise og stilles højere krav til plads og dyrevelfærd. Det mener vi, at vi som danskere godt kan leve med.

Samtidig foreslås ændringer af landbrugsstøtten og støtte til producenter, der omlægger til en produktion med højere dyrevelfærd.

Dyrenes Beskyttelse: Danskerne siger stop

Dyrenes Beskyttelse bakker op om retningen i anbefalingerne.

Direktør Britta Riis siger:

Anbefalingerne er ikke et ønske om småjusteringer af den eksisterende model. Borgerne peger ikke kun på problemerne i staldene, men gør op med selve logikken bag en produktion, der i årtier har været drevet af profitmaksimering på bekostning af dyrenes velfærd. Nu siger danskerne stop. Både borgerpanelet og de næsten 100.000 danskere bag borgerforslaget peger i samme retning: Der er brug for helt grundlæggende politiske forandringer. Grisen er ikke en produktionsenhed, der skal presses til det yderste. Den er et levende, sansende dyr, og det skal være udgangspunktet for, hvordan vi fremover holder grise,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

Vil stoppe eksport af levende dyr

Et andet markant forslag handler om eksporten. Borgerpanelet ønsker et stop for eksport af levende dyr og understreger samtidig, at Danmark har et selvstændigt ansvar for de grise, der holdes her i landet.

Vi kan ikke alene i Danmark løse problemet om grisenes velfærd på globalt plan, men vi er ansvarlige for grisenes velfærd i Danmark. Derfor er vi nødt til at gå forrest og ikke acceptere laveste fællesnævner.

Og panelet fortsætter:

Vi mener, at vi skal sætte en stopper for eksport af levende dyr.

Landmænd skal hjælpes gennem omlægningen

Borgerpanelet lægger ikke alene op til skærpede krav til producenterne. Landmændene skal samtidig have mulighed for økonomisk hjælp til omstillingen gennem blandt andet støtte, investeringer og overgangsordninger.

Dyrenes Beskyttelse fremhæver netop den del af anbefalingerne.

Erhvervets argumentet om, at man blot producerer det, forbrugerne vil betale for, trænger efterhånden til at blive pensioneret. Knap 100.000 danskere har skrevet under på borgerforslaget, borgerpanelet peger nu i samme retning. Borgerne siger samtidig noget konstruktivt: Hvis omstillingen koster, skal vi hjælpe producenterne med at komme videre. Det er altså langt mere interessant end endnu en diskussion om, hvorfor ingenting kan ændres,” siger Britta Riis.

Efterlyser politisk handling nu

Selv om en grundlæggende omlægning af griseproduktionen vil tage tid, mener Dyrenes Beskyttelse, at en række ændringer kan gennemføres tidligere.

Organisationen peger blandt andet på mere plads, rodemateriale, senere fravænning, stop for rutinemæssig halekupering og udfasning af fiksering.

Vi må ikke ende i den fælde, hvor de store visioner bliver en undskyldning for at vente med det åbenlyse. Grisene lever under de her forhold i dag, og derfor skal vi handle i dag. Der ligger en række helt konkrete greb på bordet, som kan forbedre grisenes liv markant, længe før den store omlægning er på plads,” siger Britta Riis.

Otte anbefalinger til fremtidens produktion

Borgerpanelet kommer samlet med otte anbefalinger. De handler om grisens mulighed for et mere naturligt liv, mere plads, tydeligere lovgivning og kontrol, nedskalering af produktionen, økonomisk støtte til omlægning, bedre muligheder for at vælge produkter med høj dyrevelfærd, mere uafhængig forskning og en reduktion af miljøbelastningen.

Anbefalingerne er et indspark til debatten om fremtidens danske griseproduktion og er dermed ikke i sig selv en beslutning om at reducere produktionen med 95 procent.

De otte anbefalinger fra borgerpanelet er:

1. Grisens ret til et naturligt liv – færre og stærkere pattegrise, senere fravænning, stop for fiksering og halekupering samt bedre muligheder for naturlig adfærd.
2. Mere plads til grise – markant mere plads både inde og ude samt adgang til halm, grovfoder og rodemateriale.
3. Entydig lovgivning og styrket kontrol – klarere regler, hårdere sanktioner, en ombudsperson og klageadgang for dyrevelfærdsorganisationer.
4. Nedskalering til velfærdsorienteret grisehold – færre grise og et skifte væk fra masseproduktion og levende eksport. Hvis intet ændres, peger panelet på en reduktion af den konventionelle produktion på 95 procent.
5. Attraktiv omlægning af grisehold – landmænd skal hjælpes med støtte, overgangsordninger og investeringer i højere dyrevelfærd.
6. Gør det nemt at vælge god dyrevelfærd – obligatorisk mærkning, større åbenhed og forslag om lavere moms på produkter med høj dyrevelfærd.
7. Støt uafhængig forskning – mere statsstøttet forskning i dyrevelfærd og etablering af et nyt forskningscenter.
8. Reducer miljøbelastningen – færre dyr, mindre belastning fra gylle og strengere krav i forhold til natur, vandmiljø og naboer.