Nye erfaringer med skybrud kan spare samfundet for store regninger

Når et område én gang har oplevet alvorlige oversvømmelser, kan erfaringerne være med til at mindske skaderne ved kommende hændelser. Det viser ny forskning fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Danmark har arbejdet med klimatilpasning mod skybrud siden 2005, men det omfattende skybrud i København den 2. juli 2011 blev et afgørende vendepunkt.

Her stod veje, kældre og kritisk infrastruktur under vand, mens skadesudbetalingerne løb op i milliardklassen.

Erfaringer ændrer adfærden

Efter skybruddet i 2011 blev klimatilpasning i højere grad en del af den kommunale planlægning. Samtidig blev der investeret yderligere i blandt andet kloakker, bassiner og skybrudstunneler.

Varsling, nedbørsstatistikker og modeller blev også forbedret, mens samarbejdet mellem blandt andre kommuner, beredskaber, virksomheder og rådgivere blev styrket.

Ifølge DMI kan erfaringerne have betydning for, hvordan man fremover beregner de økonomiske konsekvenser af oversvømmelser.

»Når et område bliver ramt af en voldsom oversvømmelse, sker der ofte noget bagefter. Borgere flytter værdier væk fra kælderen, kommuner ændrer planer, forsyninger bygger om, og myndigheder forbedrer varsling og beredskab. Den læring reducerer skaderne næste gang,« siger klimaforsker Karsten Arnbjerg-Nielsen fra DMI.

Fremtidens regning kan blive sat for højt

Samfundsøkonomiske analyser bruges blandt andet til at vurdere, om investeringer i skybrudsveje, bassiner, diger, varsling og beredskab kan betale sig.

Men hvis beregningerne ikke tager højde for, at mennesker, virksomheder og myndigheder lærer af tidligere oversvømmelser og ændrer adfærd, kan de fremtidige skader ifølge forskerne blive overvurderet.

»Erfaringer viser, at skader ofte bliver mindre ved senere hændelser, fordi der er sket både private og offentlige tilpasninger og folk ved mere om, hvad de bør gøre, for at mindske skaderne,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Læring kan ikke erstatte klimatilpasning

Forskerne understreger dog, at erfaring fra tidligere oversvømmelser ikke skal betragtes som en gratis form for klimatilpasning.

Erfaringerne giver først færre skader, når de bliver omsat til konkrete handlinger. Det kan blandt andet kræve investeringer, bedre data, beredskabsøvelser, nye regler og tekniske løsninger.

Samtidig har ikke alle mennesker, virksomheder og kommuner de samme muligheder for hurtigt at gennemføre ændringer.

Derfor anbefaler forskerne heller ikke, at man automatisk indregner en bestemt procentvis effekt af læring i alle beregninger af fremtidige skader.

»Pointen er ikke, at vi allerede har én simpel formel for læring. Pointen er, at læring har en relevans for økonomiske vurderinger. Når vi planlægger for et klima med flere og kraftigere oversvømmelser, skal vi også planlægge for et samfund, der reagerer på erfaringer,« siger Karsten Arnbjerg-Nielsen.

Flere universiteter er med i forskningen

Forskningsnotatet har titlen Betydningen af erfaringsbaseret læring ved opgørelse af økonomiske skader for gentagne oversvømmelser.

Det er udarbejdet af DMI som en del af et større forskningsprojekt, der gennemføres i samarbejde mellem DMI, DTU Management, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet.