Tonsvis af medicin ender i havet: Nu lyder krav om hurtigere handling

Store mængder medicinrester passerer hvert år gennem danske renseanlæg og videre ud i vandløb og havet.

En ny analyse fra Tænketanken Hav estimerer, at 4,9 ton aktivt lægemiddelstof fra 13 udvalgte stoffer årligt udledes til det danske havmiljø via spildevand fra renseanlæg. Det gælder blandt andet rester fra smertestillende medicin, antidepressiv medicin, diabetesmedicin og antibiotika.

Alene det smertestillende stof paracetamol står ifølge analysen for omkring 2,2 ton om året. Det svarer ifølge Tænketanken Hav til omkring 12.000 hovedpinepiller hver eneste dag.

Medicinen forsvinder ikke i kroppen

En del af forklaringen er, at medicin ikke altid bliver fuldt optaget i kroppen. Rester udskilles blandt andet gennem urin og afføring og ender dermed i kloakken.

De eksisterende danske renseanlæg er effektive til blandt andet at fjerne organisk materiale, kvælstof og fosfor, men de er ikke bygget til at fjerne mikroforurenende stoffer som lægemiddelstoffer. Kun få danske anlæg er ifølge Tænketanken Hav gået i gang med at etablere avancerede løsninger til den type rensning.

Problemet kan samtidig være betydeligt større end de knap fem ton, som analysen beskriver. De 13 undersøgte stoffer udgør kun en mindre del af de omkring 1.450 forskellige lægemiddelstoffer, der findes på det danske marked.

Kan påvirke fisk og andre dyr

Ifølge Tænketanken Hav viser forskning, at selv små mængder lægemiddelstoffer kan påvirke fisk og andre havdyr. Konsekvenserne kan blandt andet være ændret adfærd, problemer med reproduktion, kønsskifte og øget dødelighed.

Analysen peger blandt andet på det syntetiske hormon EE2, som bruges i p-piller. Stoffet overskrider ifølge analysen grænseværdien i vandløb med op til 1.618 gange og kan blandt andet påvirke fisks fertilitet og forårsage kønsskifte.

Vil have mere avanceret rensning

Tænketanken Hav anbefaler, at Danmark sætter fart på indførelsen af det såkaldte fjerde rensetrin på renseanlæggene.

Ifølge analysens beregninger vil en fuld implementering af teknologien i 2030 kunne reducere udledningen af de 13 undersøgte lægemiddelstoffer med samlet 58 ton frem mod 2045.

”Udledningen af tonsvis af lægemiddelstoffer er et enormt og overset problem for vores havmiljø. Heldigvis er muligheden for at stoppe forureningen inden for rækkevidde. Med mere avanceret renseteknologi kan vi reducere udledningen markant og skåne havets dyre- og planteliv for en voldsom belastning. Nu handler det om, at regeringen sætter tempo på udrulningen af teknologien”, siger Liselotte Hohwy Stokholm, adm. direktør i Tænketanken Hav.

Vandselskaber efterlyser klare rammer

Også DANVA, der er brancheorganisation for danske vandselskaber, opfordrer til at sætte fart på den avancerede rensning.

Organisationen efterlyser blandt andet en national plan for, hvilke renseanlæg der først skal have fjerde rensetrin, hurtigere og mere ensartede udledningstilladelser samt stabile økonomiske rammer.

”Vandselskaberne er klar til at investere i fjerde rensetrin. Teknologien findes, og vi ved, at den virker. Nu skal de politiske og økonomiske rammer på plads, så vi kan komme i gang dér, hvor indsatsen giver størst effekt for havmiljøet,” siger Carl-Emil Larsen, adm. direktør i DANVA.

Medicinalindustrien skal betale størstedelen

EU’s nye byspildevandsdirektiv indfører et udvidet producentansvar. Det betyder ifølge DANVA, at medicinal- og kosmetikindustrien skal betale mindst 80 procent af udgifterne til avanceret rensning af mikroforureninger.

DANVA har beregnet, at producentansvaret kan begrænse den ekstra udgift for en gennemsnitlig dansk forbruger til omkring 35-41 kroner om året.

”Det er helt grundlæggende, at forureneren betaler. Når medicinal- og kosmetikindustrien betaler mindst 80 procent af udgifterne, bliver regningen for vandkunderne langt mindre. Hvis vandselskaberne og dermed vandkunderne alene skulle betale for den forurening, som produkterne skaber, ville prisen være en helt anden,” siger Carl-Emil Larsen.